En badestrand midt i Hillerød
Midt i naturen, tæt på centrum og med gode parkeringsmuligheder i nærheden finder man Hillerøds skønne badesø Teglgårdssøen, med blødt sand og badebro. Her kan man tage sig en forfriskende dukkert på varme sommerdage, eller begive sig ud i vinterbadning, hvis man er til det. Badebroen står nemlig ved fast, så du kan nyde søen og dens omgivelser hele året.