Hvert år fyldes gaderne og Søstien ved Frederiksborg Slotssø med mørkets væsener og uhyggelige skabninger. Fantastiske frivillige klæder sig på i deres mest skræmmende kostumer og giver alle gæster – der tør – et kæmpe gys og en spændende oplevelse.
Hillerød ByForum arrangerer den uhyggeligste dag i efterårsferien – nemlig Hillerød Horrorwalk. Det bliver afholdt hvert år om fredagen i efterårsferien, og det er gratis at deltage i horrorwalken. Herudover er der aktiviteter på Torvet om eftermiddagen, og sidst på aftenen viser Nordisk Film Biografer gyserfilm til kun 100 kr.
OBS! FRARÅDES BØRN UNDER 12 ÅR!
Til gengæld er der børneaktiviteter på Torvet kl. 12-16. (Selve Halloween den 31. oktober arrangerer Hillerød Shoppings butikker “slik eller ballade” for børn t.o.m. 12 år.)
PROGRAM 2022
Kl. 12-16: Aktiviteter på Torvet for hele familien:
Kl. 18: Rodes.dk deler gratis LED-lysstave ud til de 200 første deltagere fra sin bod på Torvet.
Kl. 18-19: Nordisk Film Biografer deler gratis popcorn ud (så længe lager haves)
Kl. 18.30: Hillerød Horrorwalk med afgang fra Torvet – ikke for børn under 12 år! – GRATIS
Ruten foregår i mørke, og der vil være skræmmende uhyrer, der dukker op og måske tager fat i deltagerne! Det bliver mere uhyggeligt end sidste år! Gå igennem kirkegården, labyrinten og Clown Town…
Ret til ændringer forbeholdes.
Gyserfilm i Nordisk Film Biografer (kun 100 kr.)
Kl. 21.00: Smile
Kl. 21.20: Halloween Ends
Frivillige søges
Kunne du tænke dig at være med som frivillig backstage? Så kontakt os på [email protected]
I 2021 blev Hillerød Horrorwalk afholdt fredag d. 22 oktober.
Dette år blev der både udvidet med et klovneområde og et nyt område omkring den scary rute.
Der kom op til 5.000 deltagere, og der blev delt lysstave ud til de første 1.000 gæster.
I 2020 blev der desværre ikke afholdt Hillerød Horrorwalk grundet Covid-19.
I 2019 blev Hillerød Horrorwalk afholdt fredag d. 18 oktober.
Der kom ca. 3.000 deltager, og der blev delt fakler gratis ud til deltagerne. Dette var også året hvor kirkegården og labyrinten var en del af oplevelsen for første gang.
I 2018 blev Hillerød Horrorwalk afhold fredag d. 19 oktober.
Dette år var der også både en familie-rute og en scary-rute, dog blevn der gjort endnu mere ud af den scary-rute. Det startede senere end tidligere år, og der kom ca. 2.000 deltagere.
I 2017 blev Hillerød Horrorwalk afholdt for første gang fredag d. 20 oktober.
Det startede kl. 17.30 – altså tidligere end de efterfølgende år, og her var der fokus på aktiviteterne på Torvet. Her kom der 1.200 deltagere.