Nye frø er blevet sået på Hillerød Bibliotek. Søndag d. 19. april indvier vi officielt vores nye Frøbibliotek, hvor vi vil gøre frø tilgængelige for alle og bidrage til glæden ved at opleve planter spire og gro – uanset om det er i altankassen eller i haven.
Kl. 13.00 vil filminstruktør Isabelle Denaro komme og holde åbningstale om vigtigheden af at samle, dele og spire frø i lokalsamfundet. Denaro har netop lanceret filmen FRØ, som vises samme dag i Café Slotsbio kl. 15.00. Efter talen er der hygge med forfriskninger og mulighed for at kigge nærmere på Frøbiblioteket.
Husk at tilmelde dig åbningen - helt gratis - ved at hente billet her: https://hilbib.dk/hillerod-bibliotek/aktiviteter/det-gronne-rum/kom-til-abning-af-hillerods-nye-frobibliotek
PROGRAM SØNDAG D. 19. APRIL
Kl. 13.00: Velkomst & Isabelle Denaro fortæller om vigtigheden af at dele frø
Kl. 13.30: Kig nærmere på Frøbilioteket. Vi serverer bobler, kaffe, te og kage
Kl. 14.00: Tak for i dag! Vi ses til den første frødonationsdag på biblioteket d. 25. april kl. 13-15
Om Frøbiblioteket
Frøbiblioteket er for alle og er garanteret fri for hjemkaldelser og rykkergebyrer. Du tager ganske enkelt de frø, du skal bruge, og deler dit frøoverskud, hvis du har lyst.
Ligesom med en god bog, kan frø for gøre en varig forskel i verden, forplante sig og forandre os som mennesker. Det er værd at værne om, og det er værd at samles om i fællesskab. Vi ses på Frøbiblioteket!
Gratis men med tilmelding - hent din gratis adgangsbillet her: https://hilbib.dk/hillerod-bibliotek/aktiviteter/det-gronne-rum/kom-til-abning-af-hillerods-nye-frobibliotek