Fælles måltider skaber stærke fællesskaber – hvad enten det er i familien, med vennerne eller med mennesker, du endnu ikke har mødt.
I 2026 sættes der lys på det, der kan binde os sammen, og måltidet er et af de stærkeste bindemidler.
Hver mandag kl. 17.30–20 åbner Rabarbergaarden Slottet dørene til fællesspisning i Folkekøkkenet. Kom som du er, tag børnene eller din mor med – eller invitér en nabo med under armen.
Der dækkes op ved langbordene, så der både er plads til dem, du følges med, og til nye samtaler på tværs af bordet.
Indimellem kigger gæster forbi og deler ud af deres viden og passioner med alle, der deltager den aften. Det kan handle om kunst, kultur, natur, håndværk – eller noget helt femte. Formatet kaldes “Small Talks”: 10 minutters inspiration, ganske gratis og lige til at tage med videre rundt om bordet.
Se hvad der er på menuen og reserver plads på Rabarbergaardens hjemmeside