Any Colour You Like Part II
- A Tribute To Pink Floyd
Projektet begyndte i foråret 2017, da tre gamle venner besluttede at danne et nyt band. Efter en pause på næsten tre år er vi glade for at annoncere vores genopstandelse, nu med nogle utrolig dygtige nye medlemmer i gruppen. I dag er Any Colour You Like Part 2 et ni mand stort orkester, bestående af musikere med vidt forskellig baggrund, men med passionen for Pink Floyd som fællesnævner.
Ambition
Der findes kun ét Pink Floyd, men vi gør vores bedste for at få publikum til at glemme dette for en stund. Med stor respekt for materialet præsenterer vi det største og ypperste fra Pink Floyds mest unikke albums.
Vi har skabt en intim atmosfære, hvor musikken kan stå i centrum. Vores faste lystekniker vil sørge for, at lys og effekter harmonerer med musikken uden at overdøve den. Målet er at give publikum en autentisk og dybdegående oplevelse af Pink Floyds fantastiske univers.
Dedikation
Djævelen ligger, som bekendt, i detaljen – ikke mindst når man kaster sig over et legendarisk band som Pink Floyd. Mange tusind timers hårdt arbejde ligger bag de musikalske valg, som har ført til den helt rigtige balance mellem stemningen fra de originale studieindspilninger og storheden fra de fantastiske liveperformances.
Vellyd
Med lyd på højeste niveau, spiller vi de fleste steder op, i en opsætning, som kan tilpasses alt fra mindre kulturhuse til større scener og festivaler.
Any Colour You Like står for kvalitet, og lyden er naturligvis den grundsten projektet hviler på. Vores egen lydtekniker sørger for, at lyden altid er i top, så publikum får den optimale oplevelse af dynamik, nuancer og vellyd.
Besætning
Ulrik Elholm – Vokal/guitar
Niels Jørgensen – keyboard
Henrik Andersen – Leadguitar
Rasmus S. Lundbjerg – Bas/backingvokal
Ole Andersen – Trommer/effekter
Emil Krogsgård – Percussion
Martin J Ernst – Saxofon/keyboard
Trille Palsgaard – Kor
Katja Bolvig – Kor