Et personligt kapitel fra en af Danmarks stærkeste stemmer
Efter et år med udsolgte festivalscener, anmelderroste liveoplevelser og sit første dansksprogede album er Freja Kirk klar til at tage næste skridt. Med Hey Freja Tour inviterer hun publikum helt tæt på i et musikalsk univers fyldt med soul, pop, R&B – og ikke mindst ærlighed. Her deler Freja sine historier om kaos, kærlighed, længsel og identitetssøgen, og publikum får mulighed for at opleve hende, som hun er netop nu: modig, hudløs og stærkere end nogensinde.
Sange med nerve, varme og nærvær
Freja har de seneste år bevæget sig tættere og tættere på sit publikum gennem sange som “Hvad skal man kalde én som mig” og “Man kunne græde oceaner”. Med albummet Hey Freja – hendes første på dansk – har hun fundet en ny kunstnerisk ro og et sprog, der går direkte i hjertet. På turnéen blander hun de nye numre med hits fra sit efterhånden brede katalog, leveret med den varme og styrke, der har gjort hende til en af landets mest dragende liveperformere.
Live i absolut topform
Sommeren 2025 blev et tydeligt bevis på Freja Kirks liveformat. Koncerterne på bl.a. Smukfest, Jelling Festival og GrimFest trak tusindvis af nye fans, og GAFFA kvitterede med fem stjerner og ordene: “En pragtpræstation af Freja Kirk, der tør minde os om, at nedturene og sårbarhed er en del af livet, og det er okay.” Med Hey Freja Tour markerer Freja begyndelsen på et nyt musikalsk kapitel – tættere, mere personligt og mere powerfuldt end nogensinde før.
Glæd dig til en nærværende, intens og smuk koncertoplevelse
Fra 200 kr. + gebyr
1 time og 15 minutter - ingen pause
Royal Stage - unummererede siddepladser
Royal Stage