Fredag d. 3. maj afholdes årets første Late Night, hvor butikkerne har åbent til kl. 22
Temaet for årets første Late Night er blomster og traditionen tro vil gågaderne være smukt pyntet med grønne grene, der spreder forårsmagi. Mens du slentrer gennem byen, kan du møde Den glade gartner og frøken Flora, bryggerhestene Manfred og Magnum, alt imens Jensens Jazz Serenaders spiller hyggelig jazzmusik på Torvet.
Haveselskabet vil ligeledes være at finde på Torvet. De står klar til at dele råd og idéer om alt inden for haven og blomster. Samtidig kan du glæde dig til den talentfulde saxofonist, Daniel Ørum, der vil fylde gågaderne og Køies Bugt med stemningsfuld musik.
I forbindelse med at Klovneløbet kommer til byen til Børnenes Byfest i juni, kan I møde initiativtagerne, den danske biofarmaceutisk virksomhed – Tetra Pharm Technologies, som vil fortælle lidt om løbet.
Klovneløbet arrangeres af De Danske Hospitalsklovne og alle indtægter går ubeskåret til De Danske Hospitalsklovne og deres arbejde.
I Møllestræde holder galleriet Steenbergkunst fernisering fra kl. 14-22.00, hvor du kan komme og få en farverig oplevelse. Kunsten er i dagens anledning også flyttet udendørs og Stenberg Kunst holder åbning af den lille udendørs kunst-oase Her kan i dag købes kaffe, te, vin, vand og snacks fra kl 17.
Kig også forbi Nordic Tea, der i flotteste blomstertema har udsmykket butikken og du kan også købe blomsterte.
Program
16.00 – 18.00
Den Glade Gartner og Frk. Flora
Mød Den Glade Gartner og Frk Flora i gågaderne
Bymidten
16.00 – 20.00
Bryggerhestene Manfred og Magnum
Få en ridetur på de smukke bryggerheste på Torvet
Torvet
17.00 – 19.00
Jensens Jazz Serenaders
Hyggelig jazzmusik på Torvet
Torvet
17.00 – 20.00
Haveselskabet Hillerød – Allerød
Få en snak og gode råd fra Haveselskabet
Torvet
17.00 -18.00
Gratis popcorn
Nordisk Film deler popcorn ud
Torvet
17.00 – 22.00
Klovneløbet
Hør om Klovneløbet, der kommer til Hillerød i juni
Foran Kop & Kande
18.00 – 19.45
Daniel Ørum – Saxofonist
Hyggelig stemningsmusik
Gågaderne og Køies Bugt
I SlotsArkaderne kan du også se frem til et spændende program under årets Late Night, der markerer starten på Blomsterfestivalen, der strækker sig gennem hele maj måned. Nyd levende musik, deltag i konkurrencer og forkæl dine smagsløg med lækkerier. Så kom og deltag i en hyggelig aften!
Er du nysgerrig på, hvad der ellers sker i Hillerød de kommende måneder? Gå ikke glip af vores Eventkalender, hvor du kan finde spændende arrangementer med bl.a. koncerter, foredrag, workshops, komedy og udstillinger.
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og få en ugentlig dosis inspiration til kommende events. Hold dig opdateret og bliv inspireret af alt det der sker i Hillerød.