vender tilbage i 2027
Kulturnatten 2026 i Hillerød er veloverstået – og endnu en gang blev byen fyldt med kultur, oplevelser, fællesskab og masser af liv. 🌟
Vejret viste sig ganske vist fra sin våde side med heftige byger i løbet af dagen og aftenen, men det lagde heldigvis ikke en dæmper på lysten til at opleve byen. Rundt omkring i Hillerød blev dørene åbnet til et væld af aktiviteter, musik, kunst, historie, kreative oplevelser og hyggelige mødesteder.
En kæmpe tak skal lyde til alle de butikker, restauranter, kulturinstitutioner, foreninger og øvrige aktører, der var med til at skabe årets Kulturnat. Jeres engagement, gode idéer og store indsats er helt afgørende for, at vi sammen kan skabe en aften, hvor byen summer af aktivitet, og hvor både kendte og nye sider af Hillerød kan opleves. 🙌
Og selvfølgelig også en stor tak til alle jer, der trodsede regnen, fandt paraplyerne frem og lagde vejen forbi. Det er jer, der med jeres nysgerrighed og opbakning er med til at skabe stemningen og gøre Kulturnatten til noget helt særligt.
Tak for Kulturnatten 2026 – vi glæder os allerede til næste gang!
Se billeder fra dagen længere nede.
Fredag den 4. september forvandles Hillerød til én stor kulturscene, når Kulturnatten igen inviterer til en stemningsfuld aften fyldt med oplevelser for alle aldre.
Glæd dig til et varieret program med historiske rundvisninger, kunstudstillinger, koncerter, dans, underholdning, madboder og meget mere. Byens kulturinstitutioner, foreninger, butikker og caféer holder åbent til sent og byder indenfor med aktiviteter, der giver dig mulighed for at opleve Hillerød på en ny måde.
Med over 100 programpunkter er der masser at gå på opdagelse i. Mød lokale foreninger, kunstnere og kulturaktører, oplev byens historie, eller lad dig inspirere af de mange kreative indslag, der fylder gader, pladser og kulturhuse.
Kulturnatten er en aften, hvor fællesskab, kultur og byliv går hånd i hånd og viser noget af det bedste, Hillerød har at byde på.
Der er gratis adgang til Kulturnatten, men enkelte aktiviteter kræver billet eller deltagerbetaling.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en hyggelig aften med kultur, oplevelser og liv i hele Hillerød.
En af aftenens helt særlige muligheder er en rundvisning på Badstueslottet, Frederik 2.s historiske lystslot fra 1580. Her åbnes dørene, så du kan komme indenfor og se, hvad der gemmer sig bag facaden. Der er begrænset antal pladser, og billet skal bookes på forhånd og koster 50 kr.
[BOOK BILLET TIL BADSTUESLOTTET HER]
På Frederiksborg Slot kan du også opleve slottet i lysekronernes skær, gå op ad de snoede trapper til loftsrummet over Riddersalen, besøge det nyåbnede Ordenskammer og opleve Barokhaven oplyst af fakler, når mørket falder på.
Musik, kunst og oplevelser i hele byen
Kulturnatten breder sig langt ud over slottet. På Kulturaksen ved Biblioteket, Klaverfabrikken og Frivilligcenteret er der bl.a. koncerter, kreative værksteder, naturworkshop og lokale fællesskaber.
I Slotsgade kan du møde kunstnerne på Annaborg, høre livemusik, opleve Hillerøds Drabantgarde og være med, når Røde Kors markerer sit 150-års jubilæum med musik, dans og aktiviteter.
Og det er kun en lille del af programmet. Du kan også tage på skumringssejlads med Den Lille Færge, møde Star Wars-figurer, opleve kunst og kunsthåndværk i Helsingørsgade, høre koncerter og finde masser af aktiviteter på Torvet.
Find dine favoritter i programmet – og mærk byens puls på Kulturnatten fredag den 4. september.
Se eller print programmet i pdf her.
Ret til ændringer forbeholdes
Der arbejdes på at bringe renæssancen tilbage i Hillerøds bybillede for en stund i 2027.
Kulturnatten finder sted fredag d. 4. september
Sidste frist for tilmelding som aktør til Kulturnatten 2026 er fredag den 24. juli 2026.