Fredag d. 8. september afholdes traditionen tro det årlige studiestartløb, hvor en strøm af forventningsfulde førsteårsstuderende, der kommer fra forskellige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, samles for at deltage i en energifyldt rute på 5 kilometer, der strækker sig gennem byens maleriske bymidte.
I år er der er et helt særligt formål, der skal løbes for til Studiestart: Hillerød står sammen om Knæk Cancer. Anledningen er, at TV 2 afholder årets store Knæk Cancer show i Royal Stage i Hillerød.
Studiestart arrangeres af C4 Foreningen og Hillerød ByForum sammen med Hillerøds ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, og Jyske Bank er hovedsponsor og vil dele kildevand ud til alle løbsdeltagerne.
– Det har stor betydning for Jyske Bank at støtte op om Hillerød som uddannelsesby – og vores unge mennesker, siger Søren Kvist, markedsdirektør i Jyske Bank.