Mastodonterne

I 1988 bestod Mastodonterne kun af 12 unge mennesker i alderen 15 til 23 år. Dengang havde de ikke en anelse om, hvad de var i gang med at starte. At kalde teatergruppen ”Mastodonterne” var egentlig lidt for sjov, for som navnet siger, er der tale om noget stort og voluminøst, og det var lige præcis det, de IKKE var. Men navnet var godt, for det passede til de mål og ambitioner, som de alle havde.

Mastodonternes forestillinger
Måske var du med som publikum, da Dronningen og Prins Henrik oplevede Mastodonternes ”Tordenskjold” i 1997. Eller husker Sebastians første forestilling som instruktør i Ronja Røverdatter i 1999. Mange husker ”Klokkeren fra Notre Dame” i 2002, for der var over 100.000 inde og se forestillingen i Cirkusbygningen. Mange børn husker ”Pippi” som blev spillet i 2003, 2005, 2007, 2011 og 2017. Pippi er dermed Mastodonternes længst opførte stykke, med langt over 200 forestillinger.

I 2004 havde Mastodonterne fået så meget vokseværk, at de ikke kunne fortsætte de store produktioner uden at have eget øvested, eget kostumelager - kort sagt - deres eget sted. Fredensborg kommune kunne ikke klare at vokse sammen med Mastodonterne og de måtte finde en kommune, som havde samme ambitioner som dem. Det kunne de i nabokommunen Hillerød, som især dengang havde samme motto som Mastodonterne - nemlig "tænk stort - bliv stor". Daværende borgmester Nick Hækkerup og kulturchef Leo Knudsen fandt et passende hus til Mastodonterne og de kunne vokse videre. Det er blevet til forestillinger som Les Misérables, Dracula, Cyrano og andre fantastiske oplevelser, som Hillerøds borgere er blevet forkælet med.

30 år med Mastodonterne
Mastodonterne har altid tiltrukket meget dygtige mennesker. Nogle af dem er gået hen og blevet kendte, og det er stor fryd at opleve dem på de etablerede scener, velvidende at de fik deres første erfaringer og debut hos Mastodonterne. Hos Mastodonterne er alle aldersgrupper repræsenteret. Det giver et nuanceret billede og varieret kunstnerisk indtryk. De arbejder målrettet på, at både gamle, unge og børn kan gå på scenen sammen og løfte i fælles flok. Det giver et sammenhold på tværs af alder og køn, som ikke fås mange andre steder.

Mastodonterne spiller hver forestilling, som var det den sidste. På den måde får man det bedste teater.