Kirppu er Danmarks første og største loppesupermarked, hvor du året rundt kan finde et godt tilbud. Kirppus mission er, at gøre det nemt for alle at tage del i den cirkulære økonomi – og samtidig give brugte ejendele nyt liv.
Det hele startede i Hillerød
Den første Kirppu-butik i Danmark åbnede på Frejasvej den 16. august 2014 og blev begyndelsen på en dansk genbrugssucces. Bag idéen stod vennerne Morten Bøjland og Claus Andreassen, der lod sig inspirere af de finske indendørs loppemarkeder. I dag er Kirppu vokset til en landsdækkende kæde med 34 butikker og over 450 ansatte – men rødderne ligger stadig i Hillerød.
I Kirppu Hillerød finder du over 200 forskellige stande, hver med sine egne unikke produkter og personlige historier. Uanset om du er på jagt efter brugskunst, tøj, antikviteter, boligtilbehør, interiør eller noget helt andet, er der stor sandsynlighed for, at du finder lige det, du leder efter.
Lej en stand hos Kirppu
Hvis du vil booke en stand hos Kirppu i Hillerød, kan du nemt gøre det online eller direkte i butikken. Du kan leje en stand for en enkelt uge, men Kirppu anbefaler mindst fire uger for at få det bedste salg. Standene er fleksibelt indrettet og kan tilpasses med hylder, bøjlestænger eller børnebøjlestænger – alt efter hvad du sælger. Der er også mulighed for at vælge glasmontre eller podier til særlige varer. Kirppu tager 19 % i kommission af salget.
Som besøgende hos Kirppu Hillerød tilbydes der gratis parkering, imødekommende kundeservice og et smil, du sent vil glemme. Velkommen hos Kirppu Hillerød.