Historien om bålet og heksen
Det er en gammel hedensk tradition at brænde bål til Sankt Hans. Formålet var oprindeligt at fejre sommersolhverv, dvs. tiden med de korteste nætter, men bålet blev også tændt for at holde onde kræfter væk. Man sagde, at de onde kræfter var mere aktive på helligaftener som Sankthansaften end normalt.
Sankt Hans er navngivet efter Johannes Døberen (den hellige Johannes, Sankt Hans), som har fødselsdag den 24. juni. Kristendommen har altså adopteret den hedenske tradition på samme måde som julen, der tidligere var en fejring af vintersolhverv.
De første heksefigurer dukkede først op i slutningen af 1800-tallet, og her var det ikke til Sankt Hans, men til Valborgs aften den 30. april, at afbrændingen fandt sted i forbindelse med fejringen af foråret. Ifølge historiker og forsker i hekse Maria Østerby Elleby i Samvirkes nyhedsbrev den 15. juni 2022 er afbrænding af hekse ikke en én til én-videreførelse af renæssancens trolddomsforfølgelse af de folk, som man mente var i ledtog med satan. Det handlede om, at man ville brænde ”det onde” væk, som både kunne symboliseres ved hekse, trolde eller alt muligt andet.