Nyheder

Samarbejde skal styrke Hillerøds fremtid

 13. februar 2019

Hillerød skal være en af de 30 vinderbyer i Danmark, der i løbet af de næste 15 år vil udskille sig fra de nuværende cirka 200 handelsbyer. Det er målet, når medlemmerne af Hillerød ByForum samles, skriver Frederiksborg Amts Avis.
– Vi er ikke en politisk forening, vi har en forretningsplan, som er vores køreplan. Vi har en bestyrelse, der består af ejendomsejere, handlen, de liberale erhverv, kommunen, kulturen og de frivillige, og vi har arbejdsgrupper, nedsat af bestyrelsen, som arbejder resultatorienteret med de prioriterede opgaver. Styrken er, at alle lægger deres kasket i garderoben og tager den fælles ByForumskasket på, siger citykoordinator Mette Kragh Faurholdt.
En af handlens repræsentanter i Hillerød ByForums bestyrelse, Morten Buch fra HL Mode og Wunder Wear i Slotsgade, sidder med i flere arbejdsgrupper. Han udtaler til Frederiksborg Amts Avis:
– Jeg betaler gladeligt ind til de ting, der sker for byen. Det er med til at fastholde ejendommens værdi, for det har kæmpe indflydelse på udlejningsprisen, om der er handel i byen. Hvis der ikke er nogen handel, falder ejendomsprisen, siger han. Jeg tror, det har kæmpe indflydelse, hvad ByForum laver, for alle os ejendomsejere, ligegyldigt om man hedder Danica (ejeren af Slotsarkaderne, red.) eller HL Mode.”

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis

Her på Hillerød.nu kan du læse flere artikler om Hillerød ByForum.