Hillerød.nu glæder sig til lørdag den 27. oktober, hvor ”Sæt pris på din by – Køb lokalt” kommer til at foregå. Det er en dag, hvor vi sammen skal fejre Hillerød og støtte det lokale samfund.
I mange danske byer er de lokale butikker udfordret og flere og flere må dreje nøglen om.
Institut for Centerplanlægning har udarbejdet en rapport fra 2017, hvor den fortæller at der er 210 handelsbyer i Danmark – men i løbet af 12-15 år vil det være reduceret til 30 handelsbyer. For at sikre Hillerød en plads blandt de 30 overlevende handelsbyer er udvikling af byrum og aktiviteter essentiel – og midlet til målet er samarbejde udtaler citykoordinator Mette Kragh Faurholdt.
Initiativet i ”Sæt pris på din by – Køb lokalt” er derfor at sætte fokus på lokale butikker og derigennem fremme lokal handel. Kampagnen skal minde byens borgere og beslutningstagere om, hvor vigtig byens handel er for byens fællesskab, sammenhængskraft og attraktivitet.
Bag projektet står MobilePay, Marketsquare, De Lokale Ugeaviser, De Samvirkende Købmænd, Landdistrikternes Fællesråd, Dansk Detail og KFI.
Til dette projekt er der udvalgt tre pilotbyer, som alle sammen vil gennemføre ”Sæt pris på din by – Køb lokalt” den 27. oktober 2018. Foruden Hillerød er Assens og Holstebro også med.
Sammen vil butikkerne forkæle dem, der støtter og handler lokalt. Der kommer til at være lidt ekstra aktivitet end enhver anden lørdag. Det er nemlig meningen vi alle kan fejre, at byen blomstrer, når handlen trives og sætte fokus på fordelene ved, at købe lokalt.
Som pilotby for projektet er det op til Hillerød, at vise at sådan en kampagne er vigtigt for fremtiden også og forhåbentlig er den med til at danne grundlag for en landsdækkende kampagne i 2019 og mange år fremefter.
”Sæt pris på din by – Køb lokalt” vil nemlig fra 2019 ligge på én fast lørdag hvert år, så man både som butik og handlende ved, at netop den dag er der noget at glæde sig til.
I år er kampagnen støttet af MobilePay, som samtidig gør den lokale handel hurtigt og nem flere og flere steder i landet.
Sammen med projektet er der også blevet lanceret en hjemmeside, hvor man i slutningen af oktober kan følge med i, hvilke butikker i Hillerød, der har tilmeldt sig dagen og hvilke aktiviteter, der sker i Hillerød på dagen.
Vi ses lørdag d. 27. oktober til fejring af Hillerød som en attraktiv og blomstrende by – både nu og i fremtiden.
Se kortfilmen, der viser mere om projektet og hvad det kan gøre for et lokalsamfund, hvis ingen støtter op om den lokale handel.