Nyheder

Rockshow på Posen med TV 2 CHARLIE

 13. juni 2018

TV 2 CHARLIE præsenterer Rockshow i Hillerød fredag d. 29. juni på Posen.

Det populære Rockshow på TV 2 CHARLIE turnerer rundt i landet i løbet af sommeren, og du kan komme med til festen i Hillerød, hvor du kan opleve 5 store danske kunstnere i et brag af en livekoncert.

Koncerten finder sted på Posen fredag den 29. juni 18.00-20.30. I spidsen for koncerterne står Anders Blichfeldt som vært – de fleste kender ham fra Big Fat Snake, hvor han er forsanger og lige præcis koncerten i Hillerød er speciel for Anders Blichfeldt, da Hillerød er hans hjemby. I spotlightet præsenterer den scenevante Anders Blichfeldt kunstnerne:

• Martin Brygmann
• Søs Fenger
• Billy Cross
• Ivan Pedersen

Foruden de dygtige solister sætter husorkesteret Ben9Boss Band, der består af nogle af landets dygtigste musikere, rammen for en fantastisk musikalsk oplevelse aftenen igennem.
Der er gratis adgang for alle til koncerten men vil man have en siddeplads i tv-vinklen ved scenen, så er der sat et begrænset antal til salg (BESTIL SIDDEPLADS – KLIK HER!).

Det eneste du skal medbringe er derfor dit gode humør og din velsmurte sangstemme, hvis du er en af dem der ikke kan lade være med at synge med på de gode klassikere.
Publikum kan nemlig se frem til et show med en masse kendte sange, man kan synge med på og der kommer muligvis også et par nye sange, der kan føjes til favoritterne.

Tidsplan for Optagelser og afvikling af ROCKSHOW:

• 12.00 Madtelt, ølvogn og kaffetelt åbner
• 13.30 + 15.30 Generalprøver
• 17.00 Siddepladsområde åbnes (unummererede pladser)
• 17.50 Stand-by alle til show – klar til optagelse
• 18.00 ROCKSHOW 2018 i Hillerød
• 20.20 Tak for i aften

Trænger du til en kold eller varm forfriskning eller lidt at spise, så kan du finde det i de opstillede madboder på Posen. Der vil desuden være salg af popcorn og slushice, som der hører sig til en god festlig aften.
Pladsen er åben hele dagen, og alle er velkomne til at kigge forbi og mærke lidt af den gode musikalske stemning. Kl. 13.30 og 15.30 afholdes der generalprøver, som er åben for publikum. Siddepladserne bliver dog ryddet kl. 17, da der skal være plads til showets start. Kom forbi og tag forskud på showet!

Du kan allerede nu glæde dig til efteråret, hvor de to programmer der optages i Hillerød, bliver sendt på TV 2 CHARLIE.

Arrangør for Rockshow Hillerød er C4 Videncenter med støtte fra FrederiksborgCentret og Hillerød Kommune

Vel mødt til en musikalsk aften på Posen.

Klik her for en lille smagsprøve fra sidste års ROCKSHOW