Nyheder

Prøv julemandens kane på Torvet…

 29. november 2019

… og sig hej til de nye pyntenisser i gaden.

Hillerød ByForum arbejder hele året på, at gøre det attraktivt for alle at besøge vores smukke bymidte. Der er derfor kommet en julekane på Torvet og nissefigurer i gaden. Julekanen ved Julemarkedet på Torvet, og spreder god julestemning til alle.
Chefmad med Brian Holt Braun i spidsen, har sponsoreret den fine gamle kane, der står på Torvet i Hillerød hele julen igennem.

”Tak for støtten til Julekanen til Chef Mad”

Du kan få årets julebillede med Kanen, der står med Frederiksborg Slot i baggrunden. Hvis du er heldig, så kommer julemanden også forbi. Kanen står på Torvet i Hillerød hver dag i december. Når du har taget dit billede, så husk at tilføje #julihillerød, og @hillerødnu, hvis vi skal dele dit billede på instagram.

Før og efter billeder

Det er en gammel herregårdskane fra 1800-tallet, som erhvervsvirksomheden conzept, med bl.a. Frank Boas i spidsen, har fundet i Aalborg og restaureret.
På instagram kan du se de imponerende før/efter billeder af kanen, og det store stykke arbejde, som conzept har lavet.
Conzept er en blanding af en social virksomhed og en erhvervsvirksomhed, da de tager hånd om udfordrede unge, der kan arbejde med tømrer- eller maleruddannelsen. Det er nogle af disse unge, der har arbejdet på kanen og de søde julenisser, der pynter i gaden. Mange mange timer er gået med nørderi og finpudsning af kanen. Den er blevet slebet ned, malet op og forstærket.

Kom forbi og se den smukkeste guldbelægning, der pryder kanen og de fine detaljer, der nu er julemanden værdig.
Frank fortæller, at da kanen kom hjem, var det tydeligt at den trængte til mange forbedringer. Den var rusten over det hele, uden interiør og kunne godt bruge en kærlig hånd.

”Det har været et super projekt for de unge og er blevet til en kæmpe succes”.

Nisserne giver julestemning i byen

Man kan se de søde nisser fra Den Levende Julekalender i gaden som ekstra julepynt foran nogle af butikkerne.

Nisserne kommer til at pryde gadebilledet i Slotsgade, Helsingørsgade og på Torvet. Disse nisser er ligeledes fremstillet af Conzept med det gode formål at gøre julen i Hillerød mere synlig i gaderne.
De virksomheder, der har været i ekstra dejligt julehumør og har sponsoreret nisserne er:

  • Nærrevision
  • DR Revision
  • Home Hillerød
  • Lysmesteren Hillerød
  • Skousen Hillerød
  • Jønsson Auto A/S
  • Ove Jensen Biler A/S
  • Bilforum Nordsjælland
  • Due Andersen Biler A/S
  • Era Biler
  • Bjarne Nielsen A/S
  • Andersen Biler
  • Knud Nielsen A/S
  • Unicars Hillerød
  • Kofoed & Thomsen
  • Bang Biler
  • ROYAL STAGE

Hold øje med deres Facebooksider, hvor der kommer til at være julekonkurrencer i forbindelse med nisserne i gaden.

X