Søstrene Grene

Inspiration til hobby, bolig og fritid

Slotsarkaderne 130

Shopping
Sostrene Grene
Ring op

I SlotsArkaderne ligger den velkendte Søstrene Grene-butik, hvor man altid kan finde inspiration til det næste kreative boligprojekt, legetøj til børnene eller delikatesser til madlavningen.

Kunderne bliver guidet igennem butikken med de labyrintlignende gange på en måde, så alle produkterne bliver præsenteret.

Søstrene Grene blev stiftet i Aarhus i 1973 af de to søstre Anna og Clara og har i dag udviklet sig til at være en landsdækkende kæde med varer, der bliver importeret fra hele verden.

God stemning og klassisk musik

Der er en særlig stemning i Søstrene Grene i Hillerød, og der spilles klassisk musik, som kunderne kan nyde, mens de handler.

Søstrene Grene i Hillerød har en stor afdeling med legetøj og kreative sager til børnene. Det er bestemt et besøg værd, hvis man fx skal stå for børnenes pakkekalender til jul. For en billig penge kan man købe nips og sager, som med sikkerhed vil bringe smilet frem hos børnene i juletiden.

En fast del af sortimentet hos Søstrene Grene i Hillerød er deres store udvalg af lys og servietter i mange nuancer og størrelser.

Nye varer hos Søstrene Grene i Hillerød

Søstrene Grene i Hillerød får nye varer på hylderne hver uge, så der er rig mulighed for at besøge butikken og finde inspiration til en gave eller kreative udfoldelser. Der er nemlig også altid maling, lærreder og pensler til det næste kunstprojekt.

Søstrene Grene i Hillerød har ligeledes mange ting til boligen. Der er efterhånden kommet et stort sortiment af køkkenting, borde, stole og hylder. Møblerne, man kan finde hos Søstrene Grene i Hillerød, sælges både i neutrale og meget skrigende farver. Alt afhængig af smag kan man derfor finde et møbel, der passer lige ind i hjemmet på den mest personlige måde.

Velkommen hos Søstrene Grene i Hillerød