Rotpunkt Køkken

Et køkken er ikke bare et køkken

Slotsgade 69

Bolig & Livsstil
Shopping
rotpunkt hillerod
Find vej

På Slotsgade, med den bedste udsigt til Frederiksborg Slot, ligger køkkenbutikken Rotpunkt. Når man kommer ind af døren bliver man budt velkommen af den smilende butiksindehaver Ole. Han står klar til at give en rundvisning i den eksklusive butik.

Anderledes køkkener

Oles klare passion er at give kunderne den bedste oplevelse i jagten på det nye køkken. Det kommer især til udtryk på rundvisningen, hvor man får et klart billede af alle de mange muligheder, man kan få hos Rotpunkt. Man kan designe sit helt eget køkken, så det bliver lige som man ønsker og drømmer om. Der findes 26 forskellige skabsfarver, som displayet i butikken viser og du kan få træskuffer uden merpris.

Bæredygtigt køkken

Rotpunkt er en familieejet virksomhed og derfor adskiller Rotpunkt sig på flere måder i forhold til andre køkkenbutikker. Der bliver investeret i bæredygtighed og sat fokus på bæredygtige materialer som træmasse med biomajs til køkkenskabene, der gør dem 30 % lettere, men mere stabile. Det træ, der bliver brugt er FSC certificeret. Fra 2020 vil alle køkkener hos Rotpunkt blive produceret CO2-neutralt og fra 2021 vil al anvendt strøm på fabrikken være grønt.

Køkkeninspiration

Ole fortæller, at hos Rotpunkt sælger de køkkener dialogbaseret. Det vil sige at kunderne har en ide om, hvordan deres nye køkken skal være, og derefter bliver de hjulpet på vej med den rette hjælp og vejledning. Uanset om du leder efter et standardkøkken eller har lyst til at skrue helt op for ekstraudstyret med fx Quooker og indbygget emhætte i kogepladen, så har Rotpunkt køkkenet for dig.
Køkkenet bliver leveret efter 4-8 uger alt efter modellen. Man kan være helt sikker på at få den bedste kvalitet, så man kun skal bekymre sig om, hvad man skal have til aftensmad.

Velkommen hos Rotpunkt

Hvis åbningstiderne ikke passer dig - så ring. Vi kan mødes når det passer dig (6-22)

X