Nordisk Film Biografer

Hillerøds lokale biograf

Nordre Jernbanevej 8-10

Kultur
Oplevelser
Nordisk Film Hillerod
Ring op Find vej

Ikke langt fra Hillerød Station ligger Nordisk Film Hillerød, der står for gode film og spændende arrangementer for alle aldersgrupper i Hillerød og omegn.
Den store provinsbiograf fra 2001 har seks biografsale med 720 siddepladser i de bløde velkendte biografstole.

Filmperler hos Nordisk Film Hillerød

Et af de mange arrangementer man kan deltage i hos Nordisk Film Hillerød er Filmperler, hvor der den første mandag i hver måned bliver vist smalle film, som normalt ikke er på plakaten i biografen. Det giver de lokale mulighed for at se nogle af de anmelderroste film i Hillerød.

Hver fredag slår Nordisk Film Hillerød dørene op kl. 13, og byder det modne publikum indenfor til seniorbio. For kun 75 kr. kan man se en af månedens aktuelle film, nyde en kop kaffe og et stykke chokolade og den gode stemning.

For den yngre aldersgruppe er der en gang i mellem VIP-aftener, hvor man foruden at se en god premierefilm, får goodiebags, snacks og lækkerier inden filmen og konkurrencer, hvor man kan vinde fede præmier fra lokale sponsorer. Nordisk Film Hillerød gør nemlig meget for det lokale samarbejde, både ved sådanne arrangementer, men også i dagligdagen med bestilling af mad til konferencer i biografen.

Børnefødselsdag i biografen

Fra 2018 kan man holde børnefødselsdag hos Nordisk Film Hillerød. Man kan købe to forskellige pakker, hvor man bl.a. kommer på rundvisning i biografen og ser, hvordan den fungerer backstage, får et stykke kagemand og ser en god film med vennerne.

Nordisk Film Hillerød afvikler desuden en masse firmaarrangementer, da de store lokaler som regel står tomme i dagtimerne. For forholdsvis billige penge kan Nordisk Film Hillerød stille op med udstyr og sørge for bestilling af mad. Man er altid velkommen til at kontakte biografen, hvis man har et arrangement eller en idé, man vil drøfte.

Nordisk Film Hillerød glæder sig til at byde nye som gamle kunder velkommen

Åbningstider

Mandag
15:00 – 21:30
Tirsdag
15:00 – 21:30
Onsdag
15:00 – 21:30
Torsdag
15:00 – 21:30
Fredag
13:00 – 21:30
Lørdag
11:00 – 21:30
Søndag
11:00 – 21:30


Åbningstiderne er generelle.

X