LUMI Genbrug

Genbrugsbutik og hyggelig café med hjemmebagt kage

Helsingørsgade 19B

Genbrug
Shopping
LUMI genbrug hillerod.nu
Ring op Find vej

LUMI Genbrug ligger i Helsingørsgade og har gjort det siden 2011, hvor genbrugsbutikken åbnede. Anne-Marie Pedersen og Britta Toft leder butikken og har omkring 45 frivillige medhjælpere fordelt over hele ugen. De hjælper med alt lige fra rengøring af de donerede genbrugsting og opstilling til almindeligt butiksarbejde med kassebetjening. Der er også frivillige chauffører i LUMI Genbrug. De henter og leverer møbler, porcelæn, brugt tøj, bøger og elektronik.

LUMI Genbrug i Hillerød er opført af Luthersk Mission i Danmark og den er en af syv butikker rundt omkring i landet. Målet med LUMI Genbrug er at skaffe midler til misionsarbejdet i tredjelande, hvor der samarbejdes med lokale kirker, drives humanitært arbejde, sundhedsarbejde, undervisning og arbejdes blandt udsatte børn.

Nyt tema hver anden uge

Hver anden uge skifter temavarerne i butikken og det betyder, at disse varer får en central placering og at flere varer fra temaets kategori får plads fremme i butikken.
Udstillingsvinduerne ændres i takt med, at varerne bliver solgt og nye doneret til butikken. Det første man ser, når man kommer ind i butikken, er de mange reoler fyldt med et stort udvalg af glas og service. Og foruden billeder og lamper er der også møbler i alle afskygninger. Ned af trappen bagerst i butikken finder man det store tøjudvalg, der jævnligt bliver fornyet med de mange donationer, der kommer til.

Man er altid velkommen til at komme forbi og få en kop kaffe og et stykke kage og sidde og sludre i caféhjørnet i butikken. På skoletavlen i køkkenet står ordene; ”Kager, kunst og kærlighed, kvæler al besværlighed”. Med udsigt til tavlen står det store kagebord, hvor de mange lækre kager er stillet op, og alt bagværk er hjemmelavet i LUMI Genbrug. Man behøver ikke købe noget for at benytte caféen, man er velkommen ind til blot en hyggelig eftermiddagsstund.

Donationer i Hillerød

Alle varerne hos LUMI Genbrug er doneret til butikken med henblik på videresalg til et godt formål. Der bliver især doneret meget tøj og Britta fortæller, at de en gang i mellem har nogle designervarer, men der går som regel ikke lang tid, før de er blevet spottet af en interesseret køber.

LUMI Genbrug samarbejder med de andre butikker i gaden og Britta fortæller, at de godt kan lide det sammenhold der er, og det skaber også en god stemning blandt kunderne.

Vi glæder os til at se dig hos LUMI Genbrug

X