Louis Nielsen

Grundig synsprøve og tilfredshedsgaranti – helt lokalt

Slotsgade 20A

Optiker
Shopping
Louis Nielsen hillerod.nu
Ring op

Louis Nielsen i Hillerød leverer en grundig synsprøve med sundhedstjek og tilfredshedsgaranti, som sikrer, at kunderne er trygge og tilfredse. Samtidig gør butikken en dyd ud af at være en stor del af lokalsamfundet. En kombination, der betyder, at mange kunder vælger Per, Jesper og kollegerne i butikken.

Når man besøger Louis Nielsen i Slotsgade 20A er det ikke blot den optikerfaglige behandling og vejledning, der skal være i topklasse. Det skal serviceoplevelsen også være. Det sætter indehaverne, Per Lund og Jesper Bøje-Larsen en ære i.

Vi har investeret i både det optikerfaglige og vores service til fordel for kunderne. Opbakning forpligter jo, og vi vil hele tiden gerne gøre det endnu bedre, fortæller Per Lund.

Den vigtige synstest med sundhedstjek
Et af butikkens bedste og vigtigste tilbud er Louis Nielsens grundige synstest med sundhedstjek, KompletSyn. Udover den normale synsprøve får kunderne taget fotos af nethinderne i øjnene, ligesom kunder over 40 år får målt tryk i øjnene – uden det koster ekstra. Det kan bidrage til at opdage sygdomme som grøn stær, AMD (øjenforkalkning) og diabetes.

- Vi stiller ingen diagnoser, men identificerer vi noget, der bør tjekkes, hjælper vi naturligvis kunden videre til læge eller øjenlæge, fortæller Per Lund.

I mange tilfælde viser synstesten, at kundens syn er helt som det skal være, men i enkelte tilfælde har Per, Jesper og kollegerne fundet symptomer, som har vist tegn på sygdomme.

Vi ønsker, at så mange som overhovedet muligt får synet tjekket. For en sikkerheds skyld, fortæller han.

Bag sig har Per Lund og Jesper Bøje-Larsen et professionelt hold af optikere, der alle er uddannede til at foretage en grundig og professionel synsprøve, der sikrer, at du som kunde er i trygge hænder.

På tidlige stadier af sygdomme som eksempelvis grøn stær og diabetes er der ofte ingen symptomer, og de fleste søger jo typisk først hjælp, når de selv kan mærke, at der er noget galt. Derfor vil vi selvfølgelig opfordre til at komme forbi til en synstest, fortæller Per Lund.

100% tilfredshedsgaranti
På servicesiden fremhæver butikschef Jesper Bøje-Larsen, at Louis Nielsen har 100% Tilfredshedsgaranti, som betyder, at butikken i op til tre måneder efter et brillekøb forpligter sig til at gøre kunderne 100% tilfredse.
Vi har mange glade kunder, men hvis kunden alligevel skulle fortryde sit valg, laver vi om og bytter, så kunden bliver tilfreds, fortæller Jesper Bøje-Larsen om den særlige serviceordning.

Louis Nielsen helt lokalt
Hele holdet gør en dyd ud af at være en del af lokalsamfundet i Hillerød og omegn, og støtter således lokale arrangementer som Jazz i Rosenhaven og er sponsor for Nordsjællands Håndbold.

Det betyder meget for os at støtte og involvere os i lokalsamfundet. Vi synes jo, at Hillerød er en lille perle, og vi elsker byen, så selvfølgelig støtter vi op helt lokalt, fortæller Jesper Bøje-Larsen.


Åbningstider

Mandag
08:30 – 18:00
Tirsdag
08:30 – 18:00
Onsdag
08:30 – 18:00
Torsdag
08:30 – 18:00
Fredag
08:30 – 18:00
Lørdag
08:30 – 15:00
Søndag
Lukket


Åbningstiderne er generelle.