Glitter

Accessories butik

Slotsarkaderne 23

Shopping
Tilbehør & Smykker
Glitter hillerod.nu
Ring op

I SlotsArkaderne ligger den kendte accessories butik Glitter. Siden 2006 har Glitter ligget på det lille torv ved Bilka og butikschef Julika har været med fra begyndelsen.

Glitter blev stiftet i 1992 og er en svenskejet butik, som i dag findes både i Sverige, Norge, Finland og Danmark med ca. 250 butikker i alt.

I Glitter i SlotsArkaderne har Julika ansat fem skolepiger til at hjælpe til i butikken og i perioder har der også været en virksomhedspraktikant fra kommunen.

Der er altid god stemning blandt pigerne i butikken, og de gør alle meget ud af at servicere kunderne. For os handler det ikke bare om at sælge, men at give kunderne en individuel oplevelse, fortæller Julika og slår fast, at alle folk skal føle sig velkommen hos Glitter.

Events hos Glitter i SlotsArkaderne
Hos Glitter i SlotsArkaderne har de en gang i mellem deres egne events, hvor kunderne kan komme hen til butikken efter normal lukketid og lære at få sat en flot frisure af en frisør eller få tips og tricks til styling med accessories fra Glitter.

Glitter samarbejder også med The Body Shop og ONLY, der ligger på samme torv ved sådanne aftenåbninger, så kunderne kan få så meget ud af oplevelsen som muligt med fx modeshow.

Glitterklub
Glitter har også en Glitterklub, man kan blive medlem af, hvis man slet ikke kan få nok af de mange fine ting hos Glitter. Som medlem af Glitterklubben får man en fødselsdagsgave, specielle tilbud og rabatter. Julika ligger vægt på, at nyhedsbrevet til medlemmerne altid indeholder et virkelig godt tilbud.

Uanset om du har brug for nogle nye hårelastikker, et nyt mobilcover eller måske den perfekte fødselsdagsgave til veninden, så er Glitter bestemt et besøg værd. Man er også altid velkommen til at komme ind i butikken og kigge sig lidt omkring og finde inspiration.

Velkommen hos Glitter i SlotsArkaderne


 

  • Gavekort