GiovannIS

Gelato - is efter ægte italiensk opskrift

Slotsgade 57A

Caféer & Restauranter
Giovannis gelato hillerod
Ring op

I den nedre del af Slotsgade, skråt over for indgangen til Frederiksborg Slot, ligger den autentiske, italienske iscafé GiovannIS. Giovanni, der er italiener, og hans danske hustru Simone rev rødderne op i Italien, hvor de boede på daværende tidspunkt. De flyttede til Danmark og åbnede GiovannIS i 2015. Simone fortæller, at de kunne se, der manglede en god isbutik med den ægte vare, nemlig gelato, som man slet ikke kan sammenligne med andre slags is. Det skal opleves, siger Simone.

Da flere undersøgelser viser, at Skandinavien er et af de steder, der spises flest is, var der ikke langt fra tanke til handling, da den lille familie valgte at starte op i Hillerød.

Hillerøds isglade borgere har siden åbningen taget godt imod GiovannIS, og anmeldelserne taler for sig selv med de rosende ord på Facebook og Tripadvisor.

Hjemmelavet gelato

Hos GiovannIS producerer de 40 forskellige slags gelato, og hver dag er der minimum 16 slags at vælge imellem i køledisken, og alt efter sæsonen kan man smage forskellige slags. Lige meget hvad, så er kvaliteten første prioritet hos GiovannIS, og det eneste, de køber i Danmark, er mælk, sukker og fløde. Resten af produkterne kommer fra deres ophavsland Italien.

Hver dag kan man smage nogle nye varianter af den hjemmelavede gelato, og GiovannIS søger for, at det kun er den allerbedste kvalitet, der når ud i køledisken. Med tiden har familien fundet ud af, at danskerne har deres favoritter og helst ser, at der er vaniljeis, jordbæris og chokoladeis i fryseren. Når disse varianter er på plads, kan man begynde at lege med de andre smagsvarianter.

Italiensk is

Simone oplyser, at der er meget stor forskel på deres is og det, danskerne betegner som is. Amerikanerne siger det meget tydeligt med ordene: it´s very simple, there’s ice cream and there’s gelato, forklarer Simone.

Foruden den lækre is kan man også købe kaffe og milkshakes i alle afskygninger.

GiovannIS har åbent fra første fredag i marts til og med efterårsferien og åbner igen midt i november og indtil slutningen af året, så man også kan komme ned i butikken og få desserten til nytårsaften.

Velkommen hos GiovannIS


Åbningstider

Mandag
Lukket
Tirsdag
11:00 – 17:30
Onsdag
11:00 – 17:30
Torsdag
11:00 – 17:30
Fredag
11:00 – 17:30
Lørdag
11:00 – 17:00
Søndag
12:00 – 17:00


Åbningstiderne er generelle.