Con Calma

Gelato & Italienske specialiteter

Slotsgade 12

Caféer & Restauranter
con-calma-hillerod
Ring op Find vej

I Slotsgade ligger nyåbnede italienske café Con Calma, der tidligere hed Giovannis og lå længere nede af Slotsgade som isbutik. De to italienere Giovanni og Marco er gået sammen i en skøn forening med italienske specialiteter.

Giovanni, der er italiener, og hans danske hustru Simone rev rødderne op i Italien, hvor de boede på daværende tidspunkt. De flyttede til Danmark og åbnede GiovannIS i 2015. Simone fortæller, at de kunne se, der manglede en god isbutik med den ægte vare. Nemlig gelato, som man slet ikke kan sammenligne med andre slags is.

Da flere undersøgelser viser, at Skandinavien er et af de steder, der spises flest is, var der ikke langt fra tanke til handling, da den lille familie valgte at starte op i Hillerød.

Friske Salater, antipasti og tapas

Marco har sit eget catering firma, der hedder Lomanto, og i den hyggelige café Con Calma kan man også købe lækkerier fra Marcos køkken. Der er bl.a. friske salater lige til at tage med på farten, antipasti samt tapas kiks og kager. Kom indenfor i den hyggelige café og få en lille bid af italien med hjem.

Hjemmelavet gelato

Hos Con Calma producerer de 40 forskellige slags gelato, og hver dag er der minimum 16 slags at vælge imellem i køledisken, og alt efter sæsonen kan man smage forskellige slags. Lige meget hvad, så er kvaliteten første prioritet hos Con Calma, og det eneste, de køber i Danmark, er mælk, sukker og fløde. Resten af produkterne kommer fra deres ophavsland Italien.

Hver dag kan man smage nogle nye varianter af den hjemmelavede gelato, og de søger for, at det kun er den allerbedste kvalitet, der når ud i køledisken. Med tiden har familien fundet ud af, at danskerne har deres favoritter og helst ser, at der er vaniljeis, jordbæris og chokoladeis i fryseren. Når disse varianter er på plads, kan man begynde at lege med de andre smagsvarianter.

Der er meget stor forskel på is fra Con Calma og det, danskerne betegner som is. Amerikanerne siger det meget tydeligt med ordene: it´s very simple, there’s ice cream and there’s gelato, forklarer Simone.

Foruden den lækre is, kan man også købe kaffe og milkshakes i alle afskygninger.

Marco og Giovanni byder velkommen hos Con Calma

X