Christel Kaaber Guldsmedie

Lokal guldsmedie med tilhørende værksted.

Slotsgade 26

Shopping
Tilbehør & Smykker
Christel Kaaber Guldsmedie hillerod.nu
Ring op Find vej

I Slotsgade finder man den lille hyggelige Christel Kaaber Guldsmedie, der har ligget i gaden siden 2001.

Alt, hvad man kan finde i butikken, er fra egen produktion og alle smykkerne er produceret på værkstedet i baglokalet.

Der er tre guldsmede i butikken, så man kan være sikker på, at smykket man får med hjem, er af højeste kvalitet.

Smykker til den store begivenhed

Der er et flot udvalg af smykker til enhver lejlighed, både til hverdagsbrug og til den store begivenhed. Det helt særlige ved Christel Kaaber Guldsmedie er, at man som kunde selv kan være med til at bestemme form, farve og udtryk på sit helt eget unika smykke. På Samsø kan man finde et lille udvalg af Christel Kaabers smykker, men ud over det, slår hun fast, at der ikke eksisterer smykker som hendes nogle andre steder i verden.
Mange kunder vælger at komme ind i butikken og være med i designprocessen, når deres smykke skal kreeres. Det er eksempelvis populært for brudepar at designe deres helt egne unikke ringe, som et helt særligt minde, de bærer hver dag.

Udstillingsmontrerne ændrer sig i takt med nye smykkekollektioner og ca. hver anden måned laves der nye opstillinger i butikken til stor glæde for de besøgende, der tit kommer ind for at beundre smykkerne.

Værksted i butikken

På værkstedet fremstilles der både unikke smykker - og en lille eksklusiv produktion af bla. øreringe, halskæder og fingeringe. Disse kan også købes via webshoppen.Det er vigtigt for Christel Kaaber og hendes guldsmede at give kunderne en god vejledning, når de skal investere i et nyt smykke, så resultatet bliver helt som ønsket.

Kom ind og bliv inspireret hos Christel Kaaber Guldsmedie, hvis du er til smykker med et personligt udtryk og sætter pris på det gode håndværk.

X