BNA Boardshop

Danmarks største udvalg af skaterudstyr

Shopping
Sport
BNA Boardshop Hillerod.nu
Ring op

I SlotsArkaderne ligger BNA Boardshop, som i november 2017 rykkede i større, åbne lokaler. Før havde BNA Boardshop en lille butik i SlotsArkaderne, men kunne hurtigt mærke, at efterspørgslen for deres mange varer blev større og større og pladsen mindre og mindre. Der var derfor ingen anden udvej end at flytte i nye lokaler til stor glæde for medarbejderne og ikke mindst kunderne, der nu kan udforske den store butik i SlotsArkaderne.

Udstyr til skateren i alle aldre

BNA Boardshop blev stiftet i Frederiksværk i 2009 og har igennem årerne udviklet sig og vokset sig til det gennemførte koncept, det er i dag. I butikken i SlotsArkaderne kan man finde Danmarks største udvalg af boards, i form af skateboards, longboards og cruiserboards.

Når den kolde tid nærmer sig, begynder man at kunne fornemme den ekstra aktivitet hos BNA Boardshop. Med de bedste mærker inden for high-end ski og snowboards er BNA Boardshop Hillerøds foretrukne leverandør af udstyr til årets skiferie.

I butikken har de en mini-rampe, så man selv kan teste udstyret i trygge omgivelser inden købet. Rampen bliver derudover også brugt til opvisninger og events, hvor teamriders for nogle af BNA’s leverandører demonstrerer de nyeste tricks.

Sikkerhedsudstyr og værktøj

Udover al udstyret, man kan købe hos BNA Boardshop, kan man også finde værktøj og hjælpemidler til at få sit udstyr i god stand. Der er fx Silver skate tools i flere forskellige farver, så man selv kan stramme sit board.

BNA Boardshop har et stort udvalg inden for udstyr til skateboarding og giver også kunderne mulighed for at designe sit helt eget skateboard, da der sælges separate dele til at skabe et helt unikt, personligt board.

BNA Boardshop sørger for, at sikkerheden er i top og har derfor fyldt deres butik med det nyeste og bedste sikkerhedsudstyr med fx knæbeskyttere og fede hjelme.
Man kan desuden få en masse tøj, caps og tasker inden for nogle af verdens førende streetwear-mærker.

Ses vi i BNA Boardshop i SlotsArkaderne?