Bisgaard Bageri

Friskbagt brød og ny-pyntede kager til enhver lejlighed

Helsingørsgade 10

Caféer & Restauranter
Bisgaard bageri
Ring op

På vej ned ad Helsingørsgade møder man Bisgaard Bageri med den lille café, hvor man kan nyde en kop kaffe i hjørnet på caféstolene eller trykke næsen flad på montren, der lokker med dagens udvalg af de dejligste kager, der kan få selv den mest sukkerfanatiskes mund til at løbe i vand.

Bisgaard Bageri sætter en ære i det gode håndværk og de bedste råvarer. Brødet bliver bagt på den klassiske facon med surdej, hævning og en god ovn, der gør smagsoplevelsen unik.

Bager med økologiske produkter
Hos Bisgaard Bageri bruger de så vidt muligt økologiske produkter og det er med til at sikre den gode smag og det sunde brød, og så er det bare op til kunderne selv at vælge blandt de mange forskellige slags.

Bisgaard Bageri har nemlig altid et bredt udvalg af brød og kager og til den helt særlige lejlighed leverer de også eksklusive konditorkager på bestilling. Det er lige fra personlige bryllupskager til små dessertkager og kransekagen til nytårsaften. Man kan altid selv være med til at vælge design, stil og smag, så alt bliver helt efter kundens egne ønsker.

Bager i Hillerød
Der er stor erfaring at finde i bageriet og smagen er i højsædet, når der skal sørges for nybagte kager og brød til Hillerøds sultne borgere. Der er altid flere end 20 forskellige slags brød at vælge imellem hos Bisgaard Bageri, og de er alle bagt efter håndværksmæssige traditioner, der går mange år tilbage. Der er græskarkernebrød, rugbrød, franskbrød, sprøde italienske flûtes og økologisk brød bagt specielt til allergikere. Så spørg gerne efter det i butikken, og de søde ekspeditricer vil informere mere om det.

Hos Bisgaard Bageri smører de også friske sandwich, hvis man skal have en lækker madpakke med eller vil nyde det i bageriets café. Prøv eksempelvis flûte med stegt kalkunbryst, grovbolle med frikadelle eller en lækker bagel med mozzarella og hummus.

Velkommen hos Bisgaard Bageri


Åbningstider

Mandag
06:30 – 18:00
Tirsdag
06:30 – 18:00
Onsdag
06:30 – 18:00
Torsdag
06:30 – 18:00
Fredag
06:30 – 18:00
Lørdag
06:30 – 17:00
Søndag
06:30 – 17:00


Åbningstiderne er generelle.

 

  • Gavekort