Arbejdernes Landsbank

Kåret som Danmarks bedste bank 8 år i træk

Nordstensvej 2

Banker & Sparekasser
Shopping
Arbejdernes Landsbank Hillerod.nu
Ring op Find vej

På Nordstensvej ligger Arbejdernes Landsbank, og siden 2001 har den ligget i den gamle røde murstensbygning på hjørnet. Carsten Nielsen, der er filialdirektør, står i spidsen for det dygtige team på 5 medarbejdere.

Når man træder ind i banken, bliver man straks budt velkommen med et hej, og de smilende medarbejdere får hurtigt de besøgende til at føle sig velkomne i banken.
Arbejdernes Landsbank blev grundlagt helt tilbage i 1919 og kan derfor fremvise en årelang historie med social ansvarlighed og en tilgang til kunder, der bygger på respekt for kundernes tid og penge.

Danmarks bedste bank
For 8. år i træk har danskerne, igennem Voxmeters årlige omfattende undersøgelse, kåret Arbejdernes Landsbank som Danmarks bedste bank.

I Arbejdernes Landsbank i Hillerød lægger de stor vægt på ansvarlighed og nærvær. Man skal altid føle sig velkommen som kunde. Hvis man som kunde i Arbejdernes Landsbank står med et akut behov for hjælp, så er der straks mulighed for at tale med en rådgiver. Det kunne være boligkøbere, der står med en ejendom og bare mangler bankens godkendelse. Hvis man har alle dokumenter klar, så kan Carsten og hans team i Arbejdernes Landsbank inden for 24 timer give et svar. Det kalder de BoligKLAR.

Det er et forholdsvist ungt team, der arbejder i Arbejdernes Landsbank i Hillerød med filialdirektør Carsten på 45 som alderspræsident. ”Vi har god energi og godt humør og en flok medarbejdere, der har et enormt drive og bare gerne vil frem og gøre det godt, siger Carsten og uddyber, at det både er private og erhvervsmæssige formål, de tager sig af i banken, der dog har centraliseret erhvervsrådgivningen, så der kommer en ekstern erhvervsrådgiver på besøg, hvis der er ekstra behov for det.

Lokal sponsor i Hillerød
Arbejdernes Landsbank støtter idrætten i Hillerød og er sponsor ved festivalen i Hillerød Øst. De er også top-sponsor for FC Nordsjælland.

Når Arbejdernes Landsbank i Hillerød holder arrangementer, kan de godt lide at invitere så mange med som muligt. Det kan være alt lige fra en ”Far-til-4” film i Nordisk film i Hillerød til et fæld-selv-juletræsarrangement.

Velkommen i Arbejdernes Landsbank

Åbningstider

Mandag
10:00 – 16:00
Tirsdag
10:00 – 16:00
Onsdag
10:00 – 16:00
Torsdag
10:00 – 17:30
Fredag
10:00 – 16:00
Lørdag
Lukket
Søndag
Lukket


Åbningstiderne er generelle.

X