Paradis giver gratis is i Hillerød

Som en fast forårsbebuder åbner Paradis atter dørene op i for en ny sæson lørdag d. 7. marts, og traditionen tro byder Paradis Hillerød på en skøn og smagfuld isoplevelse kvit og frit. Gæsterne kan nemlig se frem til at vælge to kugler gratis is blandt Paradis’ mange cremede og friskrørte isvarianter mellem klokken 11.00 – 14.00. Udover gratis is har Paradis i denne sæson også et par overraskelser i ærmet, som tegner godt for isoplevelsen i 2020.

7. marts

Det lunefulde danske vejr vidner ikke just om forår, men ikke desto mindre er foråret lige om hjørnet, hvilket betyder, at alle glade is-entusiaster kan se frem til åbningsdagen for Paradisbutikkerne d. 7. marts, med 2 kugler gratis is fra kl. 11.00 – 14.00. Fremmødet til Paradis’ sæsonstart vokser år efter år og åbningsdagen er med tiden blevet voldsomt populær. I år er det 15. år i træk, at Paradis åbner dørene med gratis is, og direktør for Paradis Søren Falck Hansen ser frem til endnu en fantastisk dag.

”Hos Paradis er denne dag en festdag, som vi glæder os til hvert eneste år. Det er en dag, der markerer slutningen på en lang vinter, hvor vi glæder os til at se vores kollegaer igen, og ikke mindst hvor vi glæder os til at byde vores gæster velkommen tilbage. Jeg nyder at se, hvordan mange af vores gæster deler denne glæde, hvordan stamgæster gør noget ud af dagen, samler deres familie/venner og tager sammen ned til Paradis for at nyde årets første is. Samtidig er det også en dag, hvor vi er spændte. Spændte på om de nyheder og tiltag, vi har arbejdet på til 2020, bliver taget godt imod” udtaler CEO Søren Falck Hansen.

Is med et nyt tvist og omtanke

I 2020 vil alt i isdisken naturligvis være friskrørt og cremet som altid. Men Søren løfter samtidig sløret for, at der vil ske noget nyt i isdisken denne sæson. Hos Paradis har man nemlig arbejdet på at kunne præsentere en række limited edition varianter løbende hele året. Disse limited editions er naturligvis hemmelige indtil lanceringsdagen. Den eneste variant, som vi allerede nu kan præsentere, er Peanut Rock, som vil være at finde i isdisken d. 7. marts på åbningsdagen. Som alle andre af Paradis’ varianter er Peanut Rock lavet af kun de bedste råvarer. Her vil du opleve en Peanut is lavet på økologisk mælk med fyldig italiensk kakao/nøddecreme og ristedehasselnødder. Sammen med nye veganske varianter vil der være noget nyt at opleve hos Paradis i hele 2020.

Hos Paradis i 2020 vil der fortsat være fokus på miljøet og bæredygtighed. Isbægere bliver lavet i komposterbart bambuspapir, milkshakebægere produceret i genbrugt plast mm. Næste skridt på vejen er komposterbare kaffebægere.
”Når det gælder bæredygtighed, er rejsen lang, men vi tror på, at hvert lille skridt, vi tager, gør en forskel. Vi rykker os hele tiden, og forbedrer os i takt med at nye miljøvenlige emballagetyperudvikles” – udtaler CEO Søren Falck Hansen.

Læs mere om Paradis Hillerød