Nytår 2022 i Hillerød

Gode idéer til nytårsaften

Årets sidste dag nærmer sig med hastige skridt. Det er den tid på året, hvor venner og familier samles og byder det nye år velkommen med champagne og god mad.

Hillerød kan tilbyde alt til den store aften, både mad i form af take-out eller ingredienserne til et hjemmelavet festmåltid. Det kan også være, at du leder efter den perfekte værtindegave eller den festlige pynt til at sætte rammerne for aftenen.

God mad i Hillerød

Hillerød byder på forskellige muligheder, når den festlige aften skal planlægges.

dessert-2

Nytårsmiddag i byen

Vil du en tur i byen, kan du nyde en lækker 4-retters nytårsmenu hos Rib House i Slotsgade.

Med udsigt til Frederiksborg Slot eller Slotsgade, kan du følge med i bylivet og slutte af med at se fyrværkeriet, der plejer at funkle over Slotsøen. 

Mad ud af huset

Hos Jakobs Fisk i Helsingørsgade kan du få en frisk nytårsmenu med lækkerier fra havet, og er du til mere fisk, kan du hos Restaurant Royal Taste over for Frederiksborg Slot på hjørnet af Slotsgade og Slangerupgade bestille lækker sushi take-away til nytårets festmåltid. I Frederiksgade tilbyder gourmetrestauranten Teddy /by Bjørn igen i år deres social dining menu, som indeholder snacks, lækre retter og kransekage. Derudover kan både Føtex og Bilka tilbyde en nytårsmenu til både børn og voksne.

Hvis man selv ønsker at stå for maden

Alt, hvad du skal bruge til hovedretten, uanset om du er til den traditionelle nytårstorsk, en god oksesteg eller noget helt tredje, kan du være sikker på at finde det hos Irma ved Helsingørsgade eller hos Bilka i SlotsArkaderne. Der kan også findes lækkerier til forretten hos Jakobs Fisk i Helsingørsgade.

Kransekage

Hos Hillerøds dygtige bagere vil det helt sikkert være
muligt at købe en lækker kransekage.

Hos Hillerøds dygtige bagere vil det helt sikkert være muligt at købe en lækker kransekage.

Bisgaard Bageri i Helsingørsgade tilbyder både kransekagestænger og tårne og hos City Bakery i Slotsgade kan du få flotte kransekageure og stænger. Du kan også se et lækkert udvalg af kransekage hos bagerne i Føtex og Bilka.

Vin og Champagne

Ingen nytårsmenu uden lækker vin og champagne.

Når tørsten rammer, kan du være sikker på at finde alt, der skal bruges hos
Vinspecialisten Stoltz i Helsingørsgade eller Vinbutikken i Slotsgade. De kan også være
behjælpelige med at tilpasse vinen til netop din menu og give gode råd til valg
af champagne. 

Værtindegave og Pynt

Til værtsparret

For at glæde det travle værtspar kan du hos Nordic Tea i Møllestræde finde et stort udvalg af te, kaffe, lakrids og andre lækkerier, og hos ChokoladeMageriet i Helsingørsgade kan du finde eksklusive gaveæsker, der er den helt perfekte værtindegave til nytår.

Hos Imerco Home i SlotsgadeImerco i SlotsArkaderne og hos Kop & Kande, kan du også finde en flot værtindegave. Her finder du både hyggelige pynteting til hjemmet og praktiske redskaber til køkkenet.

Som prikken over i´et kan du hos Blomsterfin få de smukkeste buketter, der vil skabe glæde i ethvert hjem.

Pynt og sjov til aftenen

Både Søstrene Grene og Flying Tiger i SlotsArkaderne samt Normal i både Slotsgade og SlotsArkaderne er oplagte steder at starte, når du skal på jagt efter det bedste nytårspynt og festlige sager til den store aften. Her kan du finde festlige servietter, nytårshatte og pynt, der passer lige netop til din fest.

Søger du spøg og skæmt og overraskelser i den mere ”skæve” genre, vil et besøg hos Rodes være en god idé.

Hillerød.nu ønsker alle et rigtig GODT NYTÅR!

Nedtælling til det nye år

Dage
Timer
Minutter
Sekunder
Godt nytår!