New Note Festival

9.-10. august er der New Note Festival i Hillerød. Det er i år 14. gang det løber af stablen og selvom Festivalen efterhånden har nogle år på bagen, så lover arrangørerne at det er en festival i konstant udvikling.

Festivalen foregår som altid ved Klaverfabrikken, hvor man finder scenen ”Gården” udenfor og hovedscenen også kaldt ”Truckhallen” er at finde inde i selve Klaverfabrikken.

New Note Festival er bygget op omkring frivillige kræfter, der hele året igennem knokler for at få det bedste program klar til Festivalens start. New Notes bærende værdier er derfor også fokus på frivillighed, lokal tilknytning og bæredygtighed.

Når festivalen går i gang kan man derfor også møde 50 unge frivillige, der hjælper til og de er altid nemme at kende med deres gule T-shirts. Uden alle de frivillige kræfter både foran og backstage ville det ikke være muligt at holde en New Note festival hvert år i Hillerød.

Musikoplevelser til hele weekenden

Programmet er en sammensætning af skønne up-coming artister og gamle kendinge. Oplev bl.a.:

  • Fastpoholmen
  • I Think You’re Awesome
  • Luster
  • Aksglæde
  • DØR NR. 13
  • ZAAR
  • Ganger
  • Selma Judith
  • Clarissa Connelly
  • Søn
  • PATINA

Klik her for hele spilleplanen, og læs mere om de enkelte artister.

New Note Festival skal være en fest for hele familien og derfor er der gratis adgang for børn under 13 år, hvis de ledsages af en voksen med billet. Det er også muligt at købe endagsbilletter.

Køb din billet på newnotefestival.dk eller klik her

Arrangørerne glæder sig til 2 fantastiske festivaldage i godt selskab med skøn musik.

Rigtig god fornøjelse

 

Vidste du at der er Livstilsmesse i Frederiksborg Slotshave 16.-18. august?