Vinterferien i Hillerød nærmer sig med hastige skridt, og for mange betyder det ekstra tid til nye oplevelser. I vinterferien kommer der til, at være mange spændende aktiviteter, og man kan finde meget musik i Hillerød for både børn og voksne. Klaverfabrikken holder eksempelvis JazzCamp for piger i alderen 10-15 år og Shawn Holt & The Teardrops fra USA underholder den 10. februar i Slotsbio.
I vinterferien 2018 afvikler JazzDanmark og Copenhagen Jazz Festival JazzCamp for piger – fire dages spændende musikundervisninger og inspirationscamp for piger i alderen 10-15 år og i Hillerød kommer det til, at foregå på klaverfabrikken. Det bliver fire dage i musikkens tegn, hvor det handler om at have det sjovt med andre piger, lære en masse nye ting og være sammen om musikken.
Det er femte gang JazzCamp for piger bliver afholdt og i år er endnu flere kulturhuse og musikskoler med, landet over, så der bliver ikke kun musik i Hillerød, men også mange andre byer, der deltager i projektet. I vinterferien i Danmark vil der derfor være en masse unge piger, der spiller musik samtidig og sidste år deltog der omkring 200 piger, så forventningerne er høje til dette års deltagelse.
Man kan opleve musik i Hillerød hele året rundt og Hillerød Musik og Teater står for mange af de oplevelser. Der er noget for enhver smag med genrer inden for opera, klassisk musik, musicals og jazz. Nogle af de mest populære spillesteder i Hillerød er:
• FrederiksborgCentret
• Cafe Slotsbio
• Klaverfabrikken
• Kaffebar Blichfeldts bønner
Lørdag den 10. februar I Slotsbio spiller tre sønner af kendte Chicago-bluesnavne. Udover Shawn Holt kan man opleve Gui Jimi Primetime Smith på guitar, Kris Jefferson på bas og på trommer Allen Kirk.
På denne musikalske aften i Slotsbio kan man lade nostalgien flyde i godt selskab.
Er man mere til intimkoncerter, så er der open mic på Kaffebaren Blichfeldts Bønner i Slotsgade den tredje torsdag i hver måned, hvor man kan få sig en god musikoplevelse i hyggelige omgivelser med en god kop kaffe til.
Hillerød er en by fyldt med musikalske begivenheder og en kulturkalender, der er spækket med aktiviteter hele året igennem. I Hillerød findes der utallige foreninger og frivillige, der gør et enormt arbejde, når det kommer til musikken, og det at skabe arrangementer publikum kommer langvejs fra for at opleve.
Der er så mange musikevents i Hillerød, at man slet ikke kan nævne dem alle her. Men man er altid velkommen til at følge med her på hillerød.nu og se de sidste nye events for måneden i vores eventkalender.