Aftenen før Store Bededag bliver Hillerøds hyggelige gågade rammen om Det Magiske Abeshow, når HILLERØD.NU inviterer Mek Pek & Mikkel Rugholm til Helsingørsgade den 16. maj. HILLERØD.NU har tidligere annonceret at Annette Heick kommer denne dag, og vi glæder os til hun i stedet besøger Hillerød den 26. juli.
I forbindelse med koncerten 16. maj sælger Bisgaard Bageri friskbagte hveder, Unik Optik deler saft og popcorn ud, og ChokoladeMageriet rykker ud i gaden med lækker is og i dagens anledning kan man købe kaffe og varm chokolade til 20 kr.
Musik & Magi med Mek Pek & Mikkel Rugholm.
Den kendte musiker og børneentertainer Mek Pek er gået sammen med YouTuber, tryllekunstner og børnebogsforfatter Mikkel Rugholm om et nyt magisk og musikalsk børneshow.
Når disse to herre slippes løs, i dette fælles show, er der garanti for sjov, musikalitet, magi og masser af professionalisme og erfaring.
I samarbejde med BKI – Brasil Kaffe Import og Odense Marcipan A/S, vil der være gratis smagsprøver til de første gæster.
Sponsoreret af LB SKILTE.
Gratis pop-up-koncert torsdag den 16. maj kl. 17.30 i Helsingørsgade
Pop-up-koncerten er et led i Gang i Danmarks turné til 48 danske handelsbyer, der slår et slag for, at man skal handle lokalt og holde byen levende.
Det er den anden af seks gratis pop-up-koncerter, som HILLERØD.NU arrangerer i bymidten. Den første fandt sted på Køies Bugt i påskeferien med Jasmin Gabay som det festlige omdrejningspunkt.
16/5: Mek Pek & Mikkel Rugholm (Helsingørsgade)
14/6: Sigmund fra X-Factor (Torvet)
26/7: Annette Heick (Posen)
23/8: Rasmussen og Gina Michaells (Torvet)
20/9: Tamra Rosanes (Kulturnat)
HUSK 16. Maj er Torvet fyldt med aktiviteter omkring FNs Verdensmål – Mød bl.a. Jesper Skibby