Vi byder foråret velkommen på årets første Late Night med en hyggelig ”Forårsaften i Hillerød”, hvor der kan shoppes til kl. 22.
Det sker i gaderne og på Torvet
Der vil blive pyntet op med flotte, grønne grene i flagstangshullerne, og der vil være underholdning på Torvet og i gaderne:
*Maskottræf: Mød Kong Nord fra Nordsjælland Håndhold, Kong Teddy fra Hillerød Fodbold, Mumi Trolden, isbjørnen fra Premier Is, Hilbert fra Hillerød Bibliotek, Billy fra Bilka og Louis fra Name It.
Det foregår kl. 17.00 på Torvet og kl. 18.00 i SlotsArkaderne.
*DJ og popcorn ved Nordisk Film Biografer på Torvet
*Teaterunderholdning i gaderne fra kl. 16.30 – 20.00
*Crane Brothers stiller deres Mud Truck barvogn op i baggården og sørger for hyggelig udeservering – i dagens anledning fra kl. 16.00
*Hør om separatkloakering i Hillerød Forsynings og Hillerød Kommunes bod (Torvet).
*Guidet tur igennem separatkloakeringens arbejdsområde. Start fra Torvet kl. 17.00 og 18.30 (Turen varer ca. 15-20 minutter)
*Gode tilbud i butikkerne!
Program og tidspunkter opdateres løbende.
VIND GAVER I UDVALGTE BUTIKKER
Når du handler i nedenstående butikker, kan du få et gratis lod og måske være heldig at vinde en gave fra forretningen. Lodderne uddeles i butikkernes åbningstid.
Også i SlotsArkaderne bliver foråret fejret med festlige aktiviteter og underholdning for både store og små.
Allerede fra morgenstunden af er der uddeling af croissanter, og i løbet af dagen vil der være workshops, hvor du kan lære at lave papirblomster og et blomster kaleidoskop, DJ Charles Iserhorst spiller op med god musik og hos Peter Beier kan man via app´en få en gratis softice.
Derudover inviterer Imerco indenfor til pandekagesmagning kl. 18-20 og du har også mulighed for at prøve lykken i præmieautomaten på Torvet ved The Body Shop.