Kunst i gaderne

Late Night fredag den 29. marts kommer der til at foregå mange kunstinspirerede begivenheder rundt omkring i byen i forbindelse med Hillerød Kunstdage.

Klaverfabrikkens børn har malet billeder, der bliver udstillet i gaden og i SlotsArkaderne kan man opleve 3D Street Art by Vera Bugatti. Det er en anderledes og ”levende ” form for kunst i flere dimensioner.

Hillerød Posten arrangerer en fotokonkurrence, hvor alle kan være med, uanset om man fotograferer med smartphone eller kamera. Fredag den 29. marts bliver de bedste billeder fra konkurrencen udstillet på Torvet, og herefter kan publikum komme forbi og give sin egen stemme på det billede, der skal vinde konkurrencen.

På Torvet bliver der også stillet en bil til rådighed fra Hillerød Automobiler, som en graffitikunstner skal dekorere.

Hos Nordisk Film Biografer Hillerød bliver der vist den aktuelle ”Van Gogh” med bl.a. Mads Mikkelsen, og i anledningen af Late Night sættes billetprisen ned til blot 60 kr. på dagen.
Kl. 11 afholder Klaverfabrikken fernisering på ”Skolernes galleri” med billeder malet af 140 elever fra folkeskoler og Klaverfabrikkens billedskole. Temaet er Salvador Dali i lighed med Hillerød Kunstdage, der afholder fernisering samme eftermiddag i FrederiksborgCentret.

Musikskolen har 50-års jubilæum og afholder street parade med musikskolens elever og lærere.

Hillerød Shopping har gode tilbud med 25% i udvalgte butikker og der er mulighed for at shoppe helt frem til kl. 22.

Hillerød Kunstdage 2019

Hillerød Kunstdage er en weekend fyldt med kunst i hele Hillerød. Man kan finde alt lige fra unikke særudstillinger og ferniseringer til lærerige workshops. På Hillerød Kunstdage deltager bl.a.:

I FrederiksborgCentret er der stor kunstmesse med over 100 udstillere, særudstillinger og Den Censurerede Forårsudstilling med prisuddeling og publikumskonkurrence.
Læs onlinekataloget med alt hvad der sker under Kunstdagene her.

Salvador Dali i FrederiksborgCentret

Peter Olufsen – særudstilling af værker af den spanske multikunstner Salvador Dalí, som bliver hovedattraktionen på Hillerød Kunstdage 2019.

Peter Olufsen er international anerkendt Dalí-ekspert og han har én af Europas største Dalí-samlinger; og det er fra denne han i samarbejde med Gallerie Rasmus udvælger omkring 150 grafiske værker, 30 skulpturer samt vægtæpper, plakater og glasarbejder til særudstillingen. Flere af værkerne har aldrig været udstillet før.

Hillerød Kunstdage har været en populær, årlig tradition siden 2005. Læs mere her.