Koncert i Riddersalen på Frederiksborg

UDSOLGT - Hør koncerten i P4 fra 10-12 på fredag den 7/7.

P4 programmet Take Off gæster Hillerød og Frederiksborg Slot

Sommerprogrammet Take Off sender fredag den 7. juli live fra Riddersalen på Frederiksborg Slot. Her vil Hjalmer og Texas spille live koncert som bliver sendt direkte til alle P4’s lyttere rundt i landet. Som Hillerød borger har du nu mulighed for at komme med til denne oplevelse.

Fredag d. 7. juli sender P4 Take Off livekoncert på Frederiksborg. P4 Take Off er et livesommerprogram på P4. Til koncerten er der et begrænset antal pladser, og nogle af dem er tilgængelig for Frederiksborgs naboer og bysbørn, og det er den billetgruppe du, som Hillerød-borger, har mulighed for at være med i 🎉

Sådan kommer du med!

  • Desværre er der udsolgt. Du kan høre koncerten live i radioen fredag den 7/7 i tidsrummet 10-12 på P4.
Selve koncerten foregår i Riddersalen på Frederiksborg Slot

Det praktiske

  • Der opstilles stole i Riddersalen. Pladserne er unummererede. Og optages efter først-til-mølle-princippet.
  • Dørene åbnes kl. 9.15 og lukkes kl. 9.45, hvor alle skal være seated! 
  • Kommer du for sent, er det “too bad”.
  • I tidsrummet Kl. 10-12 spiller Texas og Hjalmer livekoncert i radioen. Imellem numrene er der interviews og forskellige radioindslag.

FAQ om arrangementet

Q: Er arrangementet for børn? 

A: Umiddelbart nej. Vurdér om dit barn er stor nok til at kunne sidde stille i op imod 2,5 time.

Q: Må jeg medbringe forplejning? 

A: Nej, der gælder de samme regler som ved normalt besøg på Frederiksborg. 

Q: Må man gå ud og ind mellem numrene? 

A: Nej. 

Q: Skal jeg vise mit sygesikringskort for at bevise, at jeg har adresse i Hillerød? 

A: Nej, det tror vi på

Q: Jeg har tilmeldt mig på mailen, men jeg har ikke fået en bekræftelse – kan jeg tage chancen og dukke op alligevel? 

A: Nej. Hvis du ikke modtager en mail, skal du tjekke dit spamfilter og evt. prøve igen. Hav lidt tålmodighed med os. 

Q: Er det de der Texas, der spiller i Tivoli samme dag om aftenen? 

A: Jep! 

Q: Der sker også noget på Frederiksborg om torsdagen, hvad er det?

A: P4 Take Off sender også fra Frederiksborg torsdag d. 6/7. Her er der dog ikke koncert. 

Q: Hvor mange pladser er der? 

A: Der er plads til ca. 100 hillerødder☺️

Selve koncerten foregår i Riddersalen på Frederiksborg Slot