Kom i julestemning fredag den 26. november, når juletræet tændes, og Torvet bliver til et hyggeligt julemarked.
Her vil skøjtebanen åbne, julemanden kommer på besøg, og man kan købe lækre julegodter.
Kl. 17.30 begynder byens traditionelle juleoptog fra Køies Bugt/Slotsgade med Nissegarden og brandbiler fra Frederiksborg Brand og Redning og gør holdt på Torvet. Det er Drabantgarden, der i den særlige anledning har udskiftet den traditionelle uniform fra Frederik II’s tid med nissedragter.
Kl. 18.00 tænder borgmester Kirsten Jensen juletræet på Torvet sammen med citykoordinator Mette Kragh Faurholdt fra C4/Hillerød ByForum.