Juleaften for alle voksne, børn og familier i Hillerød, der vil holde en anderledes jul med andre Hillerødborgere med lækker hjemmelavet julemad, hyggeligt fællesskab og gaver til alle børn.
Aftenen er også for familien, der vil være med til at skabe en anderledes julefest og fastholde en tradition. Hillerød Stadions restaurant pyntes op til juleaften og vil skabe rammerne for den fælles juleaften i Hillerød.
“Juleaften for alle” arrangeres af DGI Nordsjælland i samarbejde med Hillerød Fodbold, Hillerød kommune, Frivilligcenter Hillerød, Mad til alle og frivilliggruppen Juleaften for alle. Det er en del af initiativet den sociokulturelle landsby, der skaber fællesskaber og kulturelle initiativer sammen. Der er åbent for alle Hillerød borgere, men med fokus på udsatte og sårbare familier, børn og unge, der savner fællesskab og hygge juleaftensdag og juleaften.
Juleaftensdag kommer der aktiviteter, hvor børn, unge og voksne har mulighed for at få ”brændt krudtet af”. Det er samtidig en god mulighed for at få passet børnene et par timer.
Kl. 17-18 Velkomst drik og juleshow på storskærm
Kl. 18-20 Hjemmelavet dansk julemiddag og risalamande
Kl. 20-21 Dans om juletræet og uddeling af gaver til alle børn
Kl. 21-22 Underholdning, hygge, fællesskab, kaffe, kage, knas og juleri!
Kl. 22 Aftenen slutter
Hvis du vil hjælpe til som frivillig på dette juleaftenarrangement, så tilmeld dig hos DGI Nordsjælland:
Sofie Astrid Olsson – tlf. 2635 6010, [email protected]
Hele arrangementet med ”Juleaften for alle” er muligt takket være de mange sponsorer og hjælp fra frivillige. Julelys, underholdning, mad, julegaver og meget mere er blevet doneret og er alt sammen med til at give familierne en dejlig juleaften.
Hillerød ByForum og C4 Videncenter donerer Hillerød Shopping Gavekort, der skal indgå i mængden af julegaver til de deltagende familier. Gavekortet giver adgang til over 100 forskellige butikker i Hillerød, så der vil være noget for enhver smag.
Under juletræet kommer man også til at finde gaver fra Hillerød Cityforening, da flere af byens butikker donerer julegaver til festen.
24. dec 2018 kl. 17:00 til 22:00
Hillerød Stadion, Selskovvej 76, 3400 Hillerød, Danmark
Arrangementet er GRATIS men tilmelding er nødvendigt. Tilmeld dig her.
Initiativet “Juleaften for alle” arrangeres af DGI Nordsjælland og StreetLab i samarbejde med DGI Inklusion, RFO fonden, Spar Nord Fonden, Klub Vest, Østhuset, Brohuset i Øst Hillerød, Børnehuset Buen, Grønnevang kirke, Dansk Røde Kors, Hillerød Borgerstiftelse, Hillerød Kommunes Folkeoplysningsudvalg, Frivilligcenteret Hillerød og mange frivillige enkeltpersoner.