Hillerød.nu præsenterer Gang i Danmark med Jasmin Gabay den 17. april på Køis Bugt ved Café Valentin.
Gang i Danmark er et samarbejde mellem 48 danske byer, der igennem samarbejdet formår at skabe liv og oplevelser rundt omkring i byerne. I 2019 er det 5. år ”Gang i Danmark” rejser rundt i landet og underholder små og store.
Jasmin Gabay optrådte ved dette års danske Melodi Grand Prix med sang nr. 2 ”Kiss Like This”. Den ørehængende ”Kiss Like This” er en latininspireret sang, der er skrevet af Lise Cable (3 x grandprix vinder) svenske Frederik Sonefos og Clara Sofie.
Den 17. april vil Jasmin optræde i Hillerød med hendes egne sange og en god blanding af covernumre. På Jasmins blog delte hun nyheden om hendes Danmarks turné med ”Gang i Danmark”. Jasmin glæder sig helt vildt til at optræde for en masse glade mennesker med hendes poppede latinrytmer og store smil. Hun kommer til at synge nogle af hendes egne numre, både det som man måske allerede har hørt og noget af det som ikke er udgivet endnu.
Jasmin bagte sig ind i de danske hjerter, da hun i efteråret 2018 kom i finalen i DRs “Den Store Bagedyst”. Mange kender hende som sprudlende og farverig og altid med et smil på læben.
Jasmin har mange års live erfaring og det er her hun viser sin styrke, og fortryller publikum med hendes store stemme og et glimt i øjet. Jasmin var frontfigur i discobandet Le Freak fra 2017-2019 og sang kor for Mariah Carey i Sverige og Danmark på hendes juletour i 2018. Jasmin har desuden været fast korsanger for Patrick Dorgan og var med i Kiev til Eurovison som stærk backing for Anja Nissen i 2017.
Kom forbi Køis Bugt ved Café Valentin og mød Jasmin Gabay den 17. april. Sponsoreret af LB SKILTE og i samarbejde med BKI – Brasil Kaffe Import og Odense Marcipan A/S vil der være gratis smagsprøver til de første gæster.
Café Valentin er klar med HAPPY HOUR kl. 16-18, hvor man kan købe 2 drikkevarer til prisen på én. Paradis stiller deres iscykel op og Kirkens Korshær serverer popcorn udenfor butikken.
Vi varmer op fra kl. 16.30.