Tirsdag den 29. maj indvier H.M. Dronning Margrethe 2. Nationalpark Kongernes Nordsjælland ved en officiel åbning på Esrum Kloster & Møllegård. Den følgende weekend markeres indvielsen ved lokale events i de deltagende kommuner. I Hillerød afholdes indvielsesfesten under den tilbagevendende event Hillerød Slotssø Byfest.
Borgere, besøgende og andre interesserede inviteres til at deltage i et festligt åbningsarrangement i forbindelse med markeringen af indvielsen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland søndag den 3. juni kl. 11-12. Hillerøds borgmester Kirsten Jensen står for indvielsen, mens Mastodonternes Askepot og udklædte prinser og prinsesser fra Klaverfabrikken kaster royal glans og musikalske toner over eventen.
Der vil dagen igennem fra kl. 10-16 være mange spændende events og gratis aktiviteter for børn og voksne arrangeret af Hillerøds frivillige og foreninger. Man kan fx opleve en flot og festlig hestevognsparade gennem Slotsgade til Torvet, hvor publikum efterfølgende får en unik mulighed for en kongelig karettur i byen.
• Klub MTB Marathon tilbyder i samarbejde med Hillerød.nu en guidet MTB tur på den nye 32 km lange motionsrute. Er du til en kortere
tur, så tilbyder Sponz MTB guidede ture for 2-10 personer.
• Hillerød Bueskyttelaug laver opvisning med skydning på skiver og 3d-dyr. Du kan også selv prøve kræfter med bueskydning eller måske
kaste dig ud i stavkamp i kamparenaen for børn og voksne.
• Kom og oplev de dygtige jagthunde og se, hvordan det foregår, når der er jagt på danske herregårde. Der vil være parade med
jagthorn og smagsprøver af vildtpølser fra Gavnø Slot.
• Tag med på cykeltur ”I kongens fodspor” eller vandring i St. Dyrehave med sjove opgaver.
Prøv dette og meget mere til indvielsesfesten og hold øje med Hillerød.nu for det fulde program.
Arrangementet vil ud over at formidle den nye nationalpark samtidig tjene som afslutningsevent på Hillerød Slotssø Byfest 2018. Alle borgere og byens besøgende inviteres til at samles på Jægerbakken i Slotshaven, hvor der bliver taget et stort familiefoto med drone. Kom gerne udklædt i dit bedste royale skrud eller pynt en flot krone i bibliotekets workshop på Posen.
Fakta:
• Arbejdet med nationalparken begyndte tilbage i 2001 og parken blev endeligt vedtaget december 2017.
• Nationalpark Kongernes Nordsjælland er Danmarks 5. nationalpark – og den 2. største næst efter Nationalpark Vadehavet.
• Hillerød byder ind i nationalparken med unik historie og natur, Frederiksborg Slot – Danmarks smukkeste slot og UNESCO verdensarv –
Parforcejagtsystemet i Gribskov.
• Nationalparken indvies officielt den 29. maj på Esrum Kloster & Møllegård og markeres med en stor udstilling.
Hillerød.nu og Hillerød Kommune håber, at mange har lyst til at fejre dagen sammen med os og benytte lejligheden til at spille ind i Kongernes Nordsjælland og den historiske begivenhed, som indvielsesfesten markerer.