Horrorwalk 2021 – Vi søger frivillige!

Så er det igen ved at være tid til den mest UHYGGELIGE dag i Nordsjælland – nemlig Hillerød Horrorwalk!

Vi mangler bare DIG!

Vi søger nemlig mennesker i alle afskygninger, som er klar på at skræmme deltagerne denne dag og specielt aften.
Tag dit mest uhyggelige kostume med dig – om det er klovne, nonner, zombier eller noget helt andet! Alt skræmmende er velkommen til at deltage.

Vi søger derudover også frivillige til at lægge makeup på de over 100 frivillige, der hvert år er med til at gøre Hillerød til et (U)hyggeligt sted at være.
Den 22. Oktober starter løjerne, så du kan allerede nu tilmelde dig som frivillig HER.

Du skal blot melde dig ind i facebookgruppen, og så vil mere information komme løbende. Vi glæder os til at møde jer, og ser frem til endnu en spændende aften.

Hillerød Horror Walk - Foto: Frederik Frost

Hvert år fyldes gaderne og Slotsstien i Hillerød med mørkets væsener og uhyggelige skabninger. Fantastiske frivillige klæder sig på i deres mest skræmmende kostumer, og giver alle gæster – der tør – et kæmpe gys og en spændende oplevelse.  

Mørket falder på og uhyggen breder sig. Der er selvfølgelig tale om den uhyggeligste aften i efteråret – Fredag den 22 oktober, hvor der er igen i år er Hillerød Horror Walk. (Gratis deltagelse)

Om eftermiddagen er der aktiviteter på torvet, der vil være med til at sætte stemningen for aftenens begivenheder.

Ligesom tidligere år vil der være en familierute til dem, der gerne vil have lidt uhygge med på vejen, men uden at blive skræmt fra vid og sans. 

De modigste deltagere kan gå den ”Scary” rute, hvor der ikke bliver sparet på effekterne med de mange frivillige monstre, uhyrer, zombier og klovne, der står klar til at skræmme, forskrække og fascinere med røg-effekter, teaterblod, uhyggelige lyde og meget mere. Begge ruter er helt gratis at deltage i. 

Kom med hvis du tør! 

Horror Walk 2017
Hillerød Horror Walk - Foto: Frederik Frost