Traditionen tro er der kunstdage i Hillerød, og i år er det i denne weekend 9.-11. marts. Kunstdagene er Nordsjællands mest alsidige kulturbegivenhed og det er et rent mekka for alle kunstinteresserede.
Hillerød emmer nemlig af kunst i weekenden 9.-11. marts, hvor Hillerød Kunstdage løber af staben. Det bliver en weekend med arrangementer i alle afskygninger og dette års tema er ”Rock i Kunsten”, så man vil kunne opleve denne overskrift gå igen blandt de udstillede værker.
Fredag den 9. marts kl. 14 står Anders Blichfeldt for den officielle åbning af Hillerød Kunstdage i FrederiksborgCentret, og det bliver startskuddet til en weekend fyldt med kunst i hele byen. Foruden FrederiksborgCentret kan man også opleve arrangementer og udstillinger i forbindelse med Hillerød Kunstdage på:
o Annaborg
o Frederiksborg Slot
o Hillerød bibliotek
o Kunsthus 8
o SlotsArkaderne
o Slotsbio
o Uddannelsescentret
På disse lokationer vil man kunne opleve en masse forskellige ting med ”Rock i Kunsten” som overskrift. Der er særomvisninger, snigpremiere, børneworkshops, ferniseringer, koncerter og mulighed for at møde kunstneren bag værket. Dette er blot nogle af de aktiviteter, der foregår i løbet af weekenden. Få overblik over alle aktiviteterne og find de events, der passer bedst til dine ønsker. Se hele programmet her.
I FrederiksborgCentret kan man opleve den store kunstmesse, hvor kendte og ukendte kunstnere har mulighed for at udstille og sælge deres kunst. I år er der over 150 udstillere på messen.
I FrederiksborgCentret kan man også opleve foredragsholder og musikanmelder ved Randers Amtsavis Ole Eeg, der vil dele ud af sine brede musikalske viden. Rockforedragene på 1. sal på scenen, varer ca. et kvarter og starter med live-musik, som Anders Eske og Niels Langeland står for.
I centrum kan man også opleve en bid af kunstens verden mens man shopper, da mange af byens butikker har taget weekendens kunsttema til sig og udstiller nogle af kunstværkerne i butikkerne til ekstra inspiration for kunderne i byen.
Læs mere om arrangementet på FrederiksborgCentrets hjemmeside, hvor du også kan købe billetter.