Sportmaster i Hillerød opfordrer til digitalt træningsfællesskab – skal du være med?

Slotsarkaderne 48 — 13. januar 2020 — 10:00–19:00

sportmaster-challange

Når vi besøger Sportmaster, er det ofte for at købe nye træningssko eller tanke op på udstyr. Fra i dag kan Danmarks største sportskæde, heriblandt Sportmaster i Hillerød, nu også tilbyde et fem ugers digitalt sundhedsforløb med opstart den 13. januar. Med hjælp fra en app og to af Danmarks førende trænings- og kostvejledere har man bedste forudsætning for at kickstarte det nye år med en sund livsstil. Tilmeld dig allerede nu online eller hos Sportmaster på Slotsarkaderne 48 i Hillerød.

Januar. Måneden, hvor du for alvor, skal i gang med at leve sundere. Ingen rygning, mere motion og en grøn kostplan. Men vanens magt er stor. Derfor må mange af os i slutningen af måneden sande, at de sunde intentioner ikke rigtig holdt stik.

I år behøver det ikke at gå den vej. I dag lancerer Sportmaster nemlig The5WeekChallenge – et digitalt forløb på fem uger, som starter den 13. januar 2020. Forløbet skal hjælpe danskerne med at skabe sunde vaner, der varer længe.

Daglige udfordringer og personlige pointmål

The5WeekChallenge er baseret på en app og foregår lidt som et spil, hvor man skal samle pluspoint og undgå minuspoint ved at deltage i forskellige udfordringer. Det kan være alt fra 30 minutters fysisk aktivitet om dagen til almene lifehacks, som fx at få sovet nok om natten.
Selvom The5WeekChallenge foregår digitalt, bliver forløbet individuelt. Man lægger nemlig ud med at gennemføre et digitalt sundhedstjek – et slags sundhedseftersyn – hvor bl.a. kropsalder og personlige pointmål fremgår. På den måde kan man få indblik i, hvordan ens nuværende livsstil ser ud, og hvor man med fordel kan sætte ind for at føle mere velvære og glæde, som i sidste ende er målet.

Butikschef i Hillerød glæder sig over nyt tilbud til kunderne

Hos Sportmaster i Hillerød er man spændte og glade for, at man som sportskæde nu kan tilbyde kunderne noget helt nyt:

”Det betyder meget for os her hos Sportmaster i Hillerød, at vi udover at sælge sportstøj og udstyr af høj kvalitet også kan være med til at hjælpe folk i gang til en sund og aktiv livsstil. Med The5WeekChallenge bliver det muligt for alle at være med uanset niveau. Vi håber, at en hel masse borgere fra Hillerød har lyst til at deltage,” lyder det fra Mikael Juhl Hansen, som er Butikschef hos Sportmaster i Hillerød.

Når The5WeekChallenge slutter, gentages sundhedstjekket, og deltagerne kan få et diplom. Der vil under hele forløbet være masser af præmier på højkant til dem, som deler deres sejre og udfordringer med de øvrige deltagere eller vinder de ugentlige udfordringer.

Førende eksperter med på råd

To eksperter er med på sidelinjen under hele The5WeekChallenge. Henrik Duer er træningsfysiolog, og mange kender ham fra TV3-programmet ”Ekstremt fed – et år til at redde livet.” Michelle Vesterby er en af verdens bedste kvindelige triatleter på Ironman-distancen. I TV-2-programmet ”Jernkvinden”, har hun givet danskerne indblik i, hvordan hun på kun tre måneder efter kejsersnit med sin søn lykkede med at blive nummer fem til Copenhagen Ironman.

Fakta om The5WeekChallenge

Deltagelse i The5WeekChallenge koster 99,- kr. og kan købes online eller i din lokale Sportmaster. Læs mere på challenge.sportmaster.dk
Man kan købe adgang til The5WeekChallenge online eller i Sportmaster-butikker inden startskuddet lyder den 13. januar 2020.
Fra den 1. januar 2020 kan man downloade appen og gennemføre det digitale sundhedstjek, der angiver kropsalder og et personligt pointmål.

Læs mere om Sportmaster i Hillerød.

Slotsarkaderne 48
13. jan–17. feb 2020
5weekchallenge.dk
X