Se Danmark fra luften og find din morfars hus, v/Mette Colding Dahl, cand.mag. i historie og forskningsbibliotekar ved Det Kgl. Biblioteks Luftfoto samling.
Det Kgl. Bibliotek har en stor samling af historiske luft fotografier fra hele Danmark. Blandt de største billedarkiver i Det Kgl. Biblioteks Luftfotosamling er Sylvest Jensen Luftfoto, som optog billeder fra midten af 1930’erne til midten af 1980’erne over hele landet. Men samlingen rummer også en lang række andre billedarkiver fra forskellige, og ikke mindst konkurrerende, luftfotofirmaer og dækker en periode på mere end 60 år – fortrinsvis fra slutningen af 1920’erne til begyndelsen af 1990’erne. Mere end 2.000.000 af disse unikke optagelser af bl.a. gårde, huse, butikker, fabrikker etc. er siden 2012 blevet tilgængelige online på Danmark set fra luften (https://www.kb.dk/danmarksetfraluften/) Men hvad er egentlig historien bag de mange luftfotografier? Hvordan søger man på Danmark set fra luften? Hvad kan man som lokal- eller slægtshistorisk interesseret bruge de digitaliserede luftfotografier til? Det vil Mette Colding Dahl, der har været tilknyttet projektet Danmark set fra luften siden 2012, fortæller om. De mange billedarkiver i Det Kgl. Biblioteks Luftfotosamling, om luftfotografiets vej til succes, og giver eksempler på de mange muligheder Danmark set fra luften giver lokal- og slægtshistorikere.
Afholdes i Kedelhuset, Fredens vej 12B, Hillerød.
Tilmelding: send mail til [email protected]
Pris: medlemmer gratis adgang, gæster betaler kr. 75,00 ved indgangen
Fredensvej 12b, 3400 Hillerød, Denmark