Røgsignal på Klaverfabrikken

Fredensvej 12a — 18. maj 2018 — 20:00–23:00

I et væld af pulserende beats og eksperimenterende lydflader har Aarhusbaserede Røgsignal skabt sit helt eget instrumentale univers. Det er sange inspireret af moderne indierock og hjemve efter øde landeveje i Vestjylland. Ivan Rod fra musikmagasinet GAFFA beskriver hvordan “der er noget udlængsel og tristesse over hele ind- og udtrykket. Noget drømmende og uforklarligt. Smukt og beroligende.” Udgivelsen af debutalbummet “Pletter På Solen” medfødte stor opmærksomhed internationalt og herhjemme: Koncerter på de største, danske jazzfestivaler og spillesteder, begejstrede anmeldelser ved blandt andet Berlingske, JazzSpecial, All About Jazz, Gaffa, og Jazznyt, samt et halvt år i fast rotation på DR P8-Jazz. I 2017 har bandet turneret hele Danmark rundt og sideløbende udgivet to musikvideoer som akkompagnement til albummet. Samtidig er en masse idéer og inspirationer begyndt at forme sig til ny musik, som danner fundamentet for forårets koncerter, inden det bliver til et nyt album i efteråret. “The band’s sound has been described as fusion jazz incorporating different sounds and influences from Denmark and the wider world of music. It works like magic…” - Nick Davies, All About Jazz. Juni 2017 om Pletter På Solen.


Se på Facebook
Klaverfabrikken
Fredensvej 12a
18. maj 2018
20:00–23:00
www.klaverfabrikken.dk
www.klaverfabrikken.dk
Se på Facebook