Påskeferie på Frederiksborg

Frederiksborg Slot 10 — 13. april 2019 — 10:00–17:00

Paaske-på-frederiksborg

I påsken er der oplevelser for både børn og voksne på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Børn kan prøve fine historiske dragter, skrive med blæk og hjælpe med at gætte, hvem der har sendt et gækkebrev til museet. For de voksne byder påsken på udstilling af historiske duge og påskeudsmykninger, samt en ny særudstilling om Dannebrog.

Børnenes Danmarkshistorie

Lørdag den 13. april åbner Det Nationalhistoriske Museum igen op for Børnenes Danmarkshistorie i slottets gamle vinkælder. Her er der mulighed for at prøve en af de mange renæssancedragter og prinsessekjoler eller en rustning. Børn kan også prøve kræfter med fjerpen og blæk, samt farvelægge konger, dronninger og våbenskjolde. Hver dag kl. 11 og 14.30 er der omvisninger i Børnenes Danmarkshistorie om, hvordan det var at vokse op som konge på Frederiksborg Slot. Når man bevæger sig rundt på museet, vil der også være mulighed for at hilse på de historiske værter. Værterne er iført dragter, der er blevet skabt ud fra portrætmalerier udstillet på museet.

Hjælp museet

Museet har modtaget et gækkebrev, og vi har brug for hjælp til at gætte afsenderen. Rundt på museet er der forskellige poster, hvor der findes ledetråde. Lykkes det at gætte afsenderen, venter der en lille præmie i museumsbutikken.
Historiske påskeudsmykninger I påsken kan man se enestående gobelinvævede duge fra 1600-årene. Blandt dugenes motiver er blomster og bibelske fortællinger. Sammen med dugene udstilles en historisk tulipanudsmykning.
Dannebrog-udstilling Den 15. juni er det 800 år siden Dannebrog, ifølge et gammelt sagn, kom til syne på himlen over Lyndanise i Estland, hvor Valdemar Sejr var trængt i kampen mod de estiske hedninge. På Frederiksborg fejrer vi Dannebrogs 800-års fødselsdag med en udstilling, der skildrer de danske korstog i Østersøen og erobringen af Estland. Der fortælles også om Dannebrog op til nutiden.
Hver dag i påsken er der omvisninger på museet. En omvisning på engelsk kl. 11.30 og en omvisning på dansk kl. 13.30 omhandlende Frederiksborg Slot som kongebolig og museum.

Museet har åbent alle dage i påskeferien den 13. april til den 22. april fra kl. 10-17.

Frederiksborg Slot 10
13.–22. april 2019
X