Mød STARWARS-figurer hos Mødrehjælpen

Torvet 7 — 21. april 2018 — 10:30–12:00

Star Wars kostume

Lørdag den 21. april kl. 10.30 til 12 kan man møde nogle helt specielle gæster i Mødrehjælpens hyggelige butik på Torvet i Hillerød.

Lørdag formiddag plejer butikken at være flittigt besøgt af børn og voksne, som gør en god handel til familiens mindste.

De kan denne lørdag hilse på Darth Vader, Obi-Wan Kenobi, Luke Skywalker og de andre kendte figurer fra Star Wars-universet.
Medlemmer af foreningen ”Troopers for Charity” kommer nemlig forbi butikken iført deres flotte kostumer.

”Troopers for Charity” er en gruppe af Star Wars entusiaster, der bruger deres fritid på at sprede glæde hos alle små og store Star Wars –fans. De har bl.a besøgt julemærkehjem og hospitalernes børneafdelinger, og har nu tilbudt også at komme forbi Mødrehjælpens butik i Hillerød.

I forbindelse med det fornemme besøg vil der være forskellige aktiviteter og konkurrencer i og omkring butikken.
Alle børn, voksne og barnlige sjæle er velkomne. Gerne – men ikke nødvendigves- udklædt i Star Wars kostume. Tag også gerne lyssværdet med !

Mødrehjælpen er en privat socialhumanitær organisation, der støtter og rådgiver sårbare børnefamilier og gravide. Lokalforeningen i Hillerød består af en stor gruppe frivillige, som driver butikken på Torvet og tilbyder aktiviteter som fødselsdagshjælpen ”Den Rullende Kagemand”, fælles madlavning og –spisning, udflugter og meget andet.


Torvet 7
21. april 2018
10:30–12:00