Bøgen springer ud og skoven prydes endnu en gang med smukke farver i takt med forårets lunere temperaturer. Kom med til mini-foredrag og få viden omkring, hvordan du kan gå på opdagelse i forårsskoven.
Få gode råd til, hvordan du kan bruge ramsløg i køkkenet, og få inspiration til, hvad du kan finde i skovbunden i forårstiden. Mon du kan få øje på anemoner, martsviol og den farverige guldstjerne?
Til mini-foredraget får du mulighed for at komme helt tæt på naturens skatte, hvor du kan røre og føle på ting fra skoven og lære om det spirende blomster- og dyreliv, som titter frem i den kommende tid.
Mini-foredraget bliver holdt af Martine Lundberg, som er ved at uddanne sig til naturvejleder på Skovskolen i Nødebo.
Sted: Hillerød Bibliotek, Vandrehallen
Tidspunkt: Lørdag d. 20.04.24 Klokken 10.00-10.45
Entré: 20 kr. Billetter købes til både børn og voksne
Alder: Fra 3-8 år
Billetter bookes her: https://hilbib.dk/arrangementer/boern/mini-foredrag-spirende-liv-i-foraarsskoven
Christiansgade 1 , 3400 Hillerød, Denmark