Middelaldermarked på Æbelholt Kloster

Æbelholt 4 — 22. juni 2019 — 11:00–17:00

Aebleholt-klostermarked

Et hyggeligt marked for hele familien. Mange aktiviteter for børn: skyd med bue, leg ridder, pileflet, bag brød, hug i sten, snit med knive, mal sværd eller smykkeskrin og prøv ridderhestene.

Middelalder tøj kan lejes eller købes – så man rigtig kan opleve stemning.

❁ Se fægteopvisning og prøv at skyde med bue og pil.
❁ Lyt til sang, musik og fabelagtige fortællinger.
❁ Se de arbejdende værksteder – stenhugger, rebslager og garnfarvning – nyfarvet garn kan købes.
❁ Gør gode køb hos de handlende – kunsthåndværk, hjemmelavet honning, salt og andre lokale lækkerier.
❁ Bliv klogere på klostrets historie og på klosterhavens urter og deres kraft.
❁ Smag på Middelalderens mad og drikke – graveben, middelalderpølser, fyldte middelalderpandekager og sildemadder. Øl fra Nørrebro Bryghus, økologisk æblejuice og kildevand.

– Vel mødt på Æbelholt klostermarked – detaljeret program for dagene kommer i god tid inden.

Entré
Voksne 80 kr. – begge dage 100 kr. Børn under 18 år 30 kr. Entréen omfatter også klostermuseet.

Æbelholt klosterruin, Æbelholt 4, 3400 Hillerød. Mere information om Æbelholt Kloster.

Middelaldermarked før og nu
I middelalderen var Æbelholt Kloster rammen om 14 dages markedsaktivitet i anledning af den hellige Sankt Vilhelm – klosterets tidligere abbed, der blev helgenkåret i 1224. Pilgrimme valfartede til klosteret, syge kom for at blive helbredt og handlende falbød deres varer. I dag foregår det hele på blot to dage, men stadig med stor aktivitet og stemningsmættet atmosfære.

Æbelholt 4
22.–23. juni 2019
museumns.dk
X