Kære Far og Mor!
Lær at give dit barn en dejlig babymassage, der styrker balance og harmoni i babykroppen.
Babymassage skaber ro og kontakt. De blide strøg beroliger barnets nervesystem og styrker kropsfornemmelsen. Og så får du en fin nærkontakt med din baby - som er det allervigtigste for babyens sundhed og udvikling.
Da Merete er zoneterapeut med speciale i babyer, kombinerer hun babymassagen med en introduktion til nogle af de mest basale baby-zoneterapipunkter: beroligelse/søvn, immunforsvar og fordøjelse. Alt i alt en super kombination!
Vi sørger for et lunt rum, så børnene kan få tøjet af uden at fryse, og få rigtig glæde af massagen. Merete guider dig roligt og nærværende igennem massage/tryk/øvelser.
Du får udleveret olie og en lille vejledning, så du kan huske det hele, når du kommer hjem.
Om underviseren:
Du kan læse mere om underviseren Merete Kongsmark Andersen og babymassage her: http://www.blid-zoneterapi.dk
Praktisk:
Medbring et pusleunderlag/tisseunderlag og 2 stofbleer.
Undervisningen foregår på 1. sal i Støberihallen.
Barnevogne kan sættes indendørs i foyeren, de må ikke komme med op på 1. sal. Der er en elevator op, hvis du har meget at slæbe på :-)
Puslebord og toiletter findes i kælderen og caféen er åben 9.30-13.30, hvis du har brug for lige at lande før/efter babymassagen.
Støberihallen, Nordstensvej 1, 3400 Hillerød, Denmark
09
dage00
Timer56
minutter